BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
UngHillerød søger en barselsvikar for pædagogstuderende med ansættelse fra 1. september 2024 – ca. ultimo maj 2025.
Herudover søger vi en pædagog/pædagogstuderende til fastansættelse pr. 1. september 2024.
Du skal have mulighed for at arbejde en til to hverdagsaftener om ugen i klubsæsonen, der løber fra august til juni. Du vil selv have indflydelse på fastlægge tider og dage sammen med ledelsesteamet, men timerne i klubben vil typisk ligge i tidsrummet mellem kl. 17.00 og 21.00, mandage til torsdage.
Du vil også få mulighed for at deltage i vores KRAM aktivitet. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Vi afholder op til 8 fester om året for 7. og 8. klasserne. Det er de unge selv, der står for planlægning og afholdelse, og de deltager i en KRAM-pilotuddannelse.
Stillingen er på 4-6 timer pr. uge.
Ungdomsklubberne ligger på 2 matrikler: Klub HUC og Klub Skævinge. Du kan som klubmedarbejder forvente at have fast tilknytning til én matrikel, men du må være indstillet på at skifte mellem de 2 matrikler ved behov.
Du kan læse mere om UngHillerød og vores aktiviteter på UngHillerøds hjemmeside.
Vi forventer, at du er
- ansvarsbevidst, stabil, fleksibel og tænder på faglig udvikling
- idérig, kommunikativ og villig til at videns dele
- empatisk, lyttende og refleksiv
- bekendt med konflikthåndtering og kan sætte de unges behov over egne
- praktisk orienteret og ikke bange for at bruge hænderne
- god til at samarbejde internt og eksternt
- indstillet på at arbejde en til to aftener om ugen og at tage på weekend/ferie ture
- parat til at deltage i udendørsaktiviteter med unge
- initiativrig og god til at gennemføre og afslutte projekter.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på udvikling af ungeområdet i Hillerød
- mulighed for at blive en aktiv del af UngHillerød, som har ca. 1500 brugere om året
- dygtige og kompetente kollegaer
- en arbejdsplads med mange eksisterende traditioner og en høj grad af humor
- mulighed for udvikling af dine kompetencer gennem uddannelse og kurser
- et solidt kendskab til, hvad der sker på ungeområdet lokalt, regionalt og nationalt.
Hvis du synes, at det kunne være fedt at arbejde med unge i alderen 13-17 år, og kan du sætte kryds ved personlige træk som energisk, initiativrig og selvstændig og se styrken i teamsamarbejde, så send os en ansøgning.
Det skal fremgå tydeligt af din ansøgning, hvilken af stillingerne, du søger.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger
Kontakt klubleder Claes Paltorp-Schmitt på telefon 72 32 87 91.
Frist
23. august 2024.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hillerød Ungdomsskole, Nordre Jernbanevej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094870