Torsdag aften klokken 20.35 kontaktede en 47-årig mand politiet efter at have observeret tre biler, der kørte ræs ved Overdredsvejen i Hillerød. Bilerne skabte flere farlige situationer for andre bilister, da de gentagne gange kørte over i modsatte vognbane og endte med at køre ned i grøften.
Den 47-årige mistede de tre biler af syne, men nåede at aflæse registreringsnummeret på en af bilerne, hvilket kan hjælpe politiet i deres efterforskning af hændelsen.
Kilde: Nordsjællands Politi