Bliv budgetkoordinator for regionens økonomiprocesser og led harmonisering mellem hospitaler og politikere

dato

Kan du lede den proces, der kobler hospitalernes behov, politikernes ønsker og regionens rammer?

Sundhedsøkonomien står over for store forandringer med samling af to regioner, valg af nyt regionsråd, svære prioriteringer og store investeringer. Nu søger vi den tovholder, som fremover skal lede budgetprocessens store linjer for hele regionen.

Centralt i regionen arbejder en lille budgetenhed på 8 økonomer med at få hospitalernes behov, politikernes ønsker og regionens budgetrammer til at hænge sammen. Nu åbner vi døren for en erfaren og processtærk kollega, der tør tage taktstokken for de mange interessenter i tilblivelsen af regionens samlede budget: Som budgetkoordinator skal du kunne lede arbejdet med store politiske og økonomiske sager, navigere på tværs af regionens hospitaler mv og være bindeleddet til ministerium og regionsråd.

Dine opgaver
Du bliver tovholder på hele regionens budgetproces og får en ledende rolle ift. både at udvikle og effektuere budgetprocessen men uden personaleansvar. Endvidere får du en væsentlig rolle i forberedelse og fusionering af de to regioners økonomiprocesser de kommende år.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Facilitere den samlede plan for regionens budget med koncerndirektion og politikere
  • Faglig ledelse af de mange bidragsydere i hele regionen
  • Koordinere regionens bidrag til økonomiaftalen med staten
Den faglige ledelsesrolle kræver, at du selv er med til at udvikle og definere rollen såvel som snitfladerne til alle bidragsyderne. Hvor økonomerne er gode til tal, økonomiteknik og løsninger på økonomiske udfordringer, skal budgetkoordinatoren være god til proces, interessenthåndtering og at skabe følgeskab.

Din profil
Vi kan både rumme kandidater med ledelsesbaggrund, erfarne akademiske generalister og de helt store talenter klar til næste skridt. Vi forestiller os om dig:

  • Akademisk generalist med økonomiske evner
  • Erfaring fra departement, central position i en kommune/region eller andet relevant fx konsulent
  • Erfaring med budgetprocesser, økonomisk ledelse eller økonomisk projekt-/programledelse
  • Meget proces- og interessentstærk
Vil du vide mere
læs den uddybende jobprofil og kontakt dernæst Snorre Andersen fra Mercuri Urval på 60 37 80 63 for en fortrolig samtale om stillingen og dine muligheder. Vi foretrækker, at alle ansøgere har været i dialog med Mercuri Urval forinden ansøgning. Ansøgning uploades via linket senest den 30. januar.

Løn og ansættelsesforhold
Du fastansættes jf. gældende overenskomst og forventeligt som chefkonsulentfra 1. april 2025. Arbejdstiden er 37 timer med mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Du bliver en del af Center for Økonomi med fast arbejdsplads i budgetenheden, kontor på regionens hovedkvarter i Hillerød og direkte reference til regionens budgetchef, Mads Nørgaard.

Om organisationen
Center for Økonomi forvalter med sine 340 medarbejdere økonomien for Region Hovedstaden, som med sine 7 hospitaler, 45.000 medarbejdere og årlige budget på 44 mia. er en af landets mest økonomitunge organisationer.

Fundamentet for centerets arbejde skabes af regionens centrale budgetenhed, som faciliterer regionens overordnede prioriteringer. Her sidder 16 økonomer som bindeled mellem ministerium, regionsråd og regionens hospitaler, virksomheder og centre under ledelse af regionens budgetchef.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d551ea9b-ca9d-4f3a-9c19-5218381b85e0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet