Bliv del af nyt psykoterapeutisk behandlingsteam på Psykiatrisk Center Nordsjælland

dato

Er du ergoterapeut, fysioterapeut eller socialrådgiver? Har du lyst til at være med til at opstarte og bidrage til, at vi får et udviklingsorienteret psykoterapeutisk behandlerteam med godt kollegaskab og høj faglighed indenfor en veletableret behandlingsmodel?

Vil du være med til at tilbyde specialiseret og sammenhængende behandling på tværs af sektorer, i den ambulante psykiatri for mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelbrug, der virker?

Derfor skal du søge stillingen

Du får en unik mulighed for at være med fra starten og skal være med til at udføre, udvikle og udbrede en ny behandlingsmodel med fokus på evidensbaseret psykoterapi og tværsektorielt arbejde. Derudover få du en enestående mulighed for at deltage i kompetenceudviklingsforløb inden patientforløbene går i gang, herunder:

  • Introduktion til behandlingsmodellen og standarder for behandlingstilbuddet
  • Dobbeltdiagnoser, rusmidler, skadeligt brug og afhængighed
  • Recovery
  • Motiverende Samtale
  • Dialektisk Adfærdsterapi
  • Ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi
  • Prolonged Exposure
  • Introduktion til tværsektorielt samarbejde, herunder netværksmøder
  • Behandlingseffekt
  • Fagligsparring med øvrige APU-teams i regionen
  • Lokal introduktion til Psykiatrisk Center Nordsjælland
Team for koordineret Psykoterapeutisk Dobbeltdiagnose behandling (tidligere APU)

APU blev etableret i 2017 med formålet at udvikle, afprøve, tilpasse og udbrede en model for specialiseret psykoterapeutisk behandling og systematisk koordineret tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune for mennesker med dobbeltdiagnoser. APU-modellen har opnået flotte kliniske resultater med betydelig effekt af psykoterapi og er højaktuel på den politiske dagsorden i Danmark om at sikre behandling for mennesker med dobbeltdiagnoser i psykiatrien i en parallel og koordineret form. I 2026 etableres der teams under hvert akut-hospital i Region Hovedstaden under det nye navn Team for Koordineret Psykoterapeutisk Dobbeltdiagnose behandling (TPD) for at sikre alle patienter i regionen en lige tilgang til behandling.

Behandlingen er målrettet mennesker med angst, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelse og en samtidig rusmiddelproblematik og samarbejder med rusmiddelcentrene i 9 kommuner.

Teamet er organiseret under Psykoterapeutisk Ambulatorium på PCN, hvorfor der vil være et tæt samarbejde hermed både kollegialt og fagligt.

Dine arbejdsopgaver

  • Psykoterapeutisk behandling på kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag i gruppe og individuelt
  • Tovholderfunktion for patienter i forløb med varetagelse af tovholdersamtaler og netværksmøder
  • Pårørendesamtaler og undervisning
  • Tværfagligt samarbejde
  • Tværsektorielt samarbejde med koordinering af behandlingsforløb
  • Evt. visitation, udredning og behandlingsplanlægning
  • Evt. undervisning
  • Evt. supervision
Din profil

  • Uddannet ergoterapeut, socialrådgiver eller fysioterapeut
  • Psykoterapeutisk uddannelse eller erfaring inden for en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme; motiverende samtale, dialektisk adfærdsterapi, ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi, Prolonged Exposure/TFKAT og/eller BBAT/mindfulness
Vi ser desuden gerne, at du:

  • har psykiatrisk erfaring
  • har erfaringer med kommunalt arbejde eller samarbejde, gerne indenfor dobbeltdiagnoseområdet og/eller rusmiddelområdet
  • arbejder recovery-orienteret og fremmer håbet om og muligheden for at komme sig
  • har lyst til at arbejde med ugeplaner for at sikre tid til patientbehandling
Dine egenskaber og kompetencer

  • Du er nysgerrig og har humor
  • Du er fagligt stærk og engageret
  • Du er udviklingsorienteret, fleksibel og evner at arbejde selvstændigt
  • Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt
Ansættelsessted

Psykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Løn og Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling med tiltrædelse den 1. november 2026.

Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.

Er du uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut sker ansættelse i henhold til gældende overenskomst for ikke ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordmødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgåët mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforening eller Danske Fysioterapeuter.

Er du uddannet socialrådgiver sker ansættelse i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vil du vide mere?

Hvis du er nysgerrig, og gerne vil vide mere om stillingen og Psykiatrisk Center Nordsjælland, så er du velkommen til at kontakte teamleder og psykolog Mette T.R. Madsen på rlf. 26851876.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 6. september 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag og torsdag i uge 37.



Vi glæder os til at modtage din ansøgning!



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/01b0092f-7a20-47a5-88be-af845ccb7f7a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet