Bliv elev i FM Køkken og Kantine på Nordsjællands Hospital og styrk dit madhåndværk

dato

Søg jobbet, hvis du har lyst til og mod på at være en del af FM Køkken og Kantine på Nordsjællands Hospital (NOH).

Hvem er vi Vi er et håndværkerkøkken med vægt på høj kulinarisk og sensorisk kvalitet til glæde for vores mange daglige modtagere. Vi arbejder med madmod, og vores ambition er at tilberede lødig og velsmagende mad med fokus på gode friske råvarer. Madhåndværket bliver produceret i eget køkken, brødet fra eget bageri og pålægget fra egen slagter. Vi arbejder med bæredygtig udvikling med mindst 85% økologi og nedbringelse af vores CO2 aftryk og 4 af FN´s verdensmål.

Vi søger: Elever, der brænder for at gøre en forskel.

For stillingen gælder at du:

  • har bestået eller er i gang med grundforløbet for ernæringsassistentelever
  • har lyst til læring i et travlt miljø
  • vil tage ansvar for din uddannelse
  • er mødestabil og omstillingsparat
Vi ønsker at du:
  • har lyst til at færdiggøre din uddannelse hos os
  • er positiv, servicemindet og har en omgængelig personlighed
  • har lyst til at producere mad fra bunden og med høj kulinarisk kvalitet
  • er energisk og god til samarbejde
Vi er en organisation i konstant forandring. Dermed får du en elevplads med stor variation, hvor du løbende vil tilegne dig ny viden og udvikling.

Vi tilbyder:
  • En læreplads der blev nomineret af 5 af vores egne elever til årets læreplads 2025
  • kollegaer med et højt fagligt niveau
  • en arbejdsplads med fokus på samarbejde og arbejdsmiljø
  • gode, stabile og samarbejdsvillige kollegaer fra mange kulturer
  • at du bliver en del af en medarbejdergruppe, der er organiseret i teams
  • en arbejdsplads med dag-, weekend- og helligdagsvagter, mødetid kl. 6.00-13.24
Løn og ansættelsesvilkår: Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse efter aftale. Elevløn efter gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at Nordsjællands Hospital er et røgfrit hospital – både inde og ude.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn og etnicitet.

Nærmere oplysninger og ansøgningsfrist: Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse mellem kl. 9-12 til elevkoordinator Susanne Olyaei, tlf. 4829 6065.

Vi læser ansøgninger løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning via linket med cv og relevante bilag, så vi har den senest fredag den 8. maj.

Bemærk venligst, at kun ansøgninger, der kommer via linket, vil komme i betragtning.

Yderligere information FM Køkken, Kantine og Kiosk er en enhed i FM organisationen med bl.a. et produktionskøkken, der dagligt producere mad til 700 patienter og 500 medarbejdere.

Nordsjællands Hospital er Region Hovedstadens specialiserede akuthospital til borgere i Nordsjælland. Nordsjællands Hospital tilbyder behandling på hospitalerne i Hillerød og Frederikssund – samt i Sundhedshuset Helsingør.

Hospitalet har 4.000 dedikerede ansatte, der hver dag arbejder for, at Nordsjællands Hospital er et sikkert og godt sted at være patient. Vores vision er: Patienternes Hospital – først og fremmest.

På Nordsjællands Hospital bliver du en del af en dynamisk kultur og en faglig stærk organisation, hvor vi hele tiden arbejder på at blive endnu bedre til det, som vi er gode til.

Læs mere på Nordsjællands Hospital

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3dc71bfa-3f68-4b0c-ae17-6f0a67ea9dae

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet