Bliv en del af et dedikeret team på Gæstehuset som SSA eller dygtig SSH i dagvagt

dato

Vi søger en kollega til fortrinsvis dagvagt i Gæstehuset (midlertidige pladser). Du skal være uddannet SSA eller være en rigtig dygtig SSH. Weekendvagt er hver 3. weekend med kompetent SSA kollega. Med tiltrædelse 1. januar eller gerne før.

Har du hjertet på rette sted?
Er du humoristisk, ansvarsbevidst og god til en omskiftelig hverdag – så send os en ansøgning.

Hvem er vi?
I Gæstehuset arbejder vi som et team, hvor vi nyder godt af hinandens forskellige faglige og personlige kompetencer. Vi er ærekære i vores arbejde – det betyder meget for os, at alle har det godt. Når vi trives godt som kollegaer, så smitter det af på borgerne og de pårørende. Det er særligt værdifuldt for os i vores arbejde. Når vi lytter og sparrer med hinanden, skaber det refleksion og udvikling i vores arbejde.

I Gæstehuset er vi fortrinsvis SSA’ere og vi har fået udviklet et godt samarbejde. Men vi kommer nu til at mangle en kollega og derfor har vi brug for dig med lysten til at arbejde inden for dette område - gerne suppleret med erfaring. Det er vigtigt for os at få en kollega som er faglig dygtig og som fungerer godt i en omskiftelig hverdag.

Sophienborg Plejehjem rummer 90 boliger. Fem demenshuse og fire somatiske enheder. Gæstehuset ligger i et af vores nybyggede huse og vi har 8 boliger.
At være i Gæstehuset betyder, at du skal have mod på at arbejde med et højt borgerflow, hvilket kræver et godt overblik. Derfor kan du forvente en alsidig hverdag, hvor to dage ikke er ens. Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor vi sammen skaber en meningsfuld hverdag for borgerne.

I Gæstehuset rummer vi terminale forløb, aflastning og dem, der venter på plejehjemsplads. Da det oftest er korte forløb, er det vigtigt, at du besidder evnen til at skabe en hurtig og god relation. Vi arbejder med en målrettet, tværfaglig indsats og samarbejder med eksterne og interne samarbejdspartnere.
I samme bygning er Kernehuset, der er Hillerød Kommunes specialenhed for mennesker med udadreagerende adfærd. Der er et tæt samarbejde imellem de to enheder, da to af de midlertidige pladser er målrettet borgere med udadreagerende adfærd.

Er du blevet nysgerrig kan du kontakte områdeleder Karina Sommer eller komme og besøge os.
Samtaler finder sted løbende og vi forholder os retten til at afholde ansættelsessamtaler løbende.

For yderligere oplysninger kan du kontakte områdeleder Karina Sommer 72 32 69 81. Du er naturligvis også meget velkommen til et uforpligtende besøg – blot du ringer og aftaler nærmere herom.

Ansøgningsfrist
6. december 2024 kl. 12.00
Se mere om Sophienborg Plejehjem på vores hjemmeside.
Du kan også få en fornemmelse af livet på Sophienborg Plejehjem ved at følge os på Facebook.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sophienborg Plejecenter, Axel Jarls Vej, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6150261

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet