Bliv en del af Farumhus teamet som butiksassistent i Hillerød

dato

Vi oplever stor travlhed i vores butik på Slotsgade i Hillerød, hvor turismen i byen blomstrer hen imod sommeren. Derfor har vi brug for ekstra hænder og søger nye, dedikerede og søde medarbejdere til vores team.

Vi søger smilende, søde og udadvendte kollegaer, der kan indgå fleksibelt i vagtplanen og hjælpe med både åbning og lukning af butikken - uanset ugedag.

Er du ekstra serviceminded og typen, der elsker at give andre et smil på læben - både kunder og kollegaer? Værdsætter du at gå det ekstra stykke for at yde kunderne den rette service og vejledning? Så er det måske dig, vi står og mangler i Farumhus.

Vi søger medarbejdere der er:

  • Fleksible - og har lyst til at hjælpe, hvor der er behov. Vi løfter i flok.

  • Har et glimt i øjet og nyder at give andre et smil med på vejen.

  • Positive og imødekommende.

  • Kan håndtere, at der ofte er travlt.

  • Ansvarsfulde og stabile - og kan tage vagter både morgen og eftermiddag/aften, så butikken kan åbnes og lukkes alle ugens dage.

Det er en fordel med erfaring fra butiksbranchen, men ikke et krav. Vi står for den fulde oplæring, hvor dine primære arbejdsopgaver består i at servicere vores skønne kunder med kaffe, bagværk og kage.

Har du tidligere arbejdet med fødevarer - fx produktion og smøring af sandwich - ses det som en stor fordel hos os.

Sammen med resten af teamet hjælpes I ad, så butikken og caféen altid fremstår ordentlig og nydelig.

Dine arbejdstider aftaler vi nærmere til en eventuel samtale, og sammen sørger vi for, at vagtplanen går op. Andre vagter er selvfølgelig også en mulighed, og da Farumhus er en større bagerkæde, har vi eksempelvis mulighed for at tilbyde vagter i andre af vores afdelinger.

Kunne du være interesseret – så tøv ikke med at sende os din ansøgning. Vi holder samtaler løbende.

Send din ansøgning med CV til:
job@farumhus.dk

Husk at skrive i emnet, at du søger job som “Butiksassistent Hillerød”. Du må også gerne angive hvor mange timer du kan arbejde.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Farumhus er en virksomhed med stolte traditioner for at bage og levere godt kvalitetsbrød til vores mange fantastiske kunder. Vores butikker og caféer er primært placeret i Storkøbenhavn og Nordsjælland fordelt på snart 17 butikker/caféer. Vi beskæftiger pt. 250 medarbejdere i vores butikker samt i produktionen i Herlev, Bagsværd og Farum. Vi lægger afgørende vægt på det gode håndværk og et ordentligt arbejdsmiljø.

Farumhus startede i 1996 med en mission om at skabe unikke brød og velsmagende kager. Dette er stadig vores fornemmeste opgave. Vi arbejder hver dag, hårdt på at give vores kunder magiske oplevelser. Det betyder at uanset om kunden får et rundstykke, et surdejsbrød eller en festlig kagemand, så bestræber vi os på at oplevelsen skal føles som en helt særlig forkælelse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Farumhus A/S, Slotsgade, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b35e280a-0d31-4139-9ed8-49daa0c92f80

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet