Bliv kok i Hillerød Rådhus' kantine med mulighed for kreative udfordringer og teamwork

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hillerød Kommune søger fra 1. januar 2025 en faglært kok på 37 timer pr. uge til Hillerød Rådhus’ kantine. Den daglige arbejdstid vil ligge i tidsrummet mellem 6.30/7.00 – 14.30/15.00. Det skal forventes, at der kan være aftenarbejde i forbindelse med byrådsmøder, ca. 2-3 gange om året.

Vi søger

  • en kok, som har erfaring med at lave mad til mange eller har lyst til denne udfordring
  • en kok, der kan fremstille hverdagsmad med høj kulinarisk kvalitet
  • en kok, der kan fremstille velsmagende mad til mange, og som har et godt overblik, er struktureret og effektiv i sin tilgang til opgaverne i et mindre køkken, og er kreativ og fleksibel
  • en kok, som kan indgå i et medarbejderteam på 4 – 5 personer
  • en kok, der ikke holder sig tilbage med at give sine kollegaer et nap med, også i opvasken.

Vi er et
  • køkken, som arbejder hver dag for at skabe gode mad- og måltidsoplevelser for kollegaerne på Hillerød Rådhus
  • køkken, hvor arbejdsopgaverne er fordelt i koldt, varmt og salat samt mødeforplejning, hvor fælles rengøring indgår i overensstemmelse med egenkontrolprogrammet
  • køkken, der arbejder med at optimere produktions flowet, minimere spild og kvalitetssikrer maden.

Vi forventer, at du
  • har fagligt håndelag og kan lide at arbejde på en arbejdsplads som får noget fra hånden
  • kan arbejde selvstændigt og er løsningsorienteret
  • har et godt humør og er serviceminded
  • har gode samarbejdsevner, også når der er travlt
  • er ansvarsfuld, stabil og fleksibel med fokus på trivsel for alle på arbejdspladsen
  • kan kommunikere sagligt, fagligt og beslutte i arbejdsfællesskaber
  • kan bringe din fagkompetence i spil, således at der sker tværfaglig udvikling mellem de forskellige kostfaggrupper.

Vi tilbyder en arbejdsplads som
  • vil kendes på god kvalitet i alt vi laver
  • lægger stor vægt på at maden fremstilles veltillavet og af en høj kulinarisk kvalitet og altid fremstår som et indbydende måltid
  • gør det vi siger og vores motto er: ”der er altid en løsning”
  • har fordelt opgaverne i 4 områder, og der arbejdes på skift imellem områderne med 14 dage hvert sted for at opnå gode rutiner og variation i alle arbejdsopgaverne
  • har et arbejdsmiljø som har øje for den enkeltes trivsel, men også værner om et godt arbejdsfællesskab.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes efter reglerne om ny løn i henhold til overenskomst mellem KL og din faglige organisation.

Samtaler
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Har du yderligere spørgsmål?
Rettes henvendelse til sektionsleder Janne Lundh på telefon 72 32 03 53.

Der er totalt rygeforbud i arbejdstiden.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ejendomme - Cafeladen, Trollesmindealle, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135926

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet