Bliv ledende overlæge for Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød

dato

Ledende overlæge, Børne- og Ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Hillerød



Ved Børne- og Ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital (NOH), Hillerød er en stilling som ledende overlæge med ansvar for det fremtidige AKUT-BuA ledig til besættelse d. 1.6.2025 eller snarest derefter.



Stillingen ønskes besat af en ansøger som



- er speciallæge i pædiatri

- har særlige kompetencer med høj faglighed indenfor et eller flere af afdelingens områder, særligt med dokumenteret interesse/kompetencer indenfor akutområdet og akutte patientforløb.

- almindelige bagvagtskompetencer indenfor den brede almene, akutte pædiatri og neonatologi

- er ansvarlig med dokumenteret større erfaring med ledelse og organisering

- har overblik med evne til at gå forrest, skabe følgeskab og få opgaver gennemført

- er innovativ og klar til at bane vejen frem mod Nyt Hospital Nordsjælland (NHN) i 2027

- har fokus på at skabe sammenhængskraft og at undgå silotænkning

- er rollemodel for både yngre og ældre kollegaer, herunder med evne til at motivere og få kollegaer til at vokse

- har erfaring med IT, herunder med Sundhedsplatformen eller anden sundheds IT-dokumentation

- har forskningserfaring, gerne med ph.d.

- har erfaring med kvalitetsarbejde

- har gode samarbejdsevner, høj fleksibilitet og har erfaring med at arbejde tværfagligt

- er indstillet på at udvikle afdelingen til patientens og personalets bedste og har lyst til at udvikle afdelingens tilbud generelt

-har en positiv indstilling med et godt humør



I forbindelse med flytning til NHN er afdelingen p.t i gang med en organisationsforandring, hvor AKUT-BuA vil være afdelingens akutte område med en børne- og ungemodtagelse og et akut børne- og ungesengeafsnit. Området vil skulle lede alle personalegrupper tværfagligt. Ledelsen af området vil bestå 1-2 ledende overlæger og 2 oversygeplejersker. Som leder vil man kollektivt og tværfagligt være ansvarlig for personale, drift, faglig og strategisk ledelse i område, herunder f.eks. som en del af driften målopfyldelse i forhold til kvalitetsparametre og et samlet budgetansvar for hele området



AKUT-BuA vil skulle samarbejde tæt med de 2 øvrige kliniske områder PLANLAGT-BuA og NYFØDT-BuA og i fremtiden ligeledes skulle spille ind i og samarbejdsmæssigt understøttes af et nyt tværgående område, forventeligt SUPPORT-BuA med henblik på løbende at kvalificere og optimere afdelingens patientforløb, så vi kan levere det bedste og mest strømlinede forløbsprodukt til børn/unge og deres familier, samt generelt for personalet kan sikre et godt arbejdsmiljø, høj faglighed, uddannelse, kompetenceudvikling, work-life-balance osv.



Overlægen vil skulle indgå i bagvagtsfunktion samt deltage i det daglige kliniske arbejde indenfor området. Der kan fast forventes 1 fuld dag om ugen til ledelsesopgaven i forhold til møder og administration.



Stillingen vil som udgangspunkt indgå i afdelingens formaliserede bagvagtslag som p.t. er en 21/22 - skiftet døgnvagt med tilstedeværelse efterfulgt af rådighedsvagt fra vagtværelse. Derudover vil man, som det er p.t., have funktion til kl. 17/19 alle dage og 18 på hverdage, varierende af sæsonen, svarende til ca. 1-3 x pr måned. Afdelingen har udefunktion ambulant i både Frederikssund og Helsingør, hvor der forventes funktion ca. 1 gang pr. måned.



NHN vil blive bygget som et helt nyt hospital på barmark og forventes at kunne tages i brug i vinteren 2026/27. I forbindelse med dette har hospitalet iværksat et stort organisationsudviklingsprojekt, som de næste 2 år vil trække store veksler på afdelingerne generelt, for at vi kan være klar til indflytning. Rammerne vil kræve udvikling af og fintuning af nye arbejdsgange og projektet adresserer blandt andet det at tænke organisation på en helt ny måde, hvorfor Børne- og ungeafdelingen er i gang med sin egen proces for at etablere en ny fremtidig organisering. Jobbet indebærer således at det forventes at man vil få en rolle i forhold til dette udviklings- og planlægningsarbejde i de kommende år, hvor der skal gøres klar til og trænes til at arbejde i nye rammer.



Ansøgeren bedes fremsende motiveret ansøgning og ligeledes i denne forholde sig til egne kompetencer i forhold til de 7 lægeroller.

Yderligere oplysninger kan fås hos cheflæge Jesper Andersen, Børne- og Ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Hillerød, Tlf.: 48294307, eller e-mail: dorthe.vestergaard@regionh.dk



Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst



Ansøgningsfrist d.7.2.2025



Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 7-8 i 2025.



Motiveret ansøgning vedlagt kopi af eksamensbevis, autorisation til selvstændigt virke og speciallægeautorisation og CV uploades - stilet til

Nordsjællands hospital
Børne- og ungeafdelingen


Att: Sekretær Dorthe Vestergaard



Stillinger i Børne- og ungeafdelingen, NOH er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er en forudsætning for ansættelse at man har en blank børneattest. Attesten indhentes hos Rigspolitiet efter samtykke fra ansøger.



Interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.



NOH er en røgfri arbejdsplads.



Lidt om NOH og Børne- og ungeafdelingen



NOH er en virksomhed i Region Hovedstaden, som p.t omfatter Hillerød, Frederikssund hospitaler samt Sundhedshuset i Helsingør. Børne- og ungeafdelingen dækker bredt det pædiatriske speciale, har 54 børnesengepladser (heraf 18 neonatale) og har ca. 200 ansatte - 180 fuldtidsstillinger, hvoraf ca. 55 er læger. NOH, Hillerød er akut områdehospital for Planlægningsområde Nord i Region Hovedstaden med et optageområde: 508.000 for pædiatri, gynækologi og obstetrik.



Et nyt samlet NOH – Nyt Hospital Nordsjælland (NHN) forventes færdigt til indflytning i 2026 med beliggenhed lige syd for Hillerød. Afdelingen har ca. 12000 akutte henvendelser, hvoraf ca. 5000 indlægges akut (7-800 neonatale), ca. 2000 elektive indlæggelser og 15000 ambulante kontakter i 2023 og varetager funktion for børn og unge i alderen 0-17 år. Desuden har afdelingen pr 1.1.2014 overtaget børnevagtlægefunktionen for børn under 12 år, hvor ca. 8.000 årligt visiteres direkte til afdelingen fra 1813.



Afdelingen har pædiatrisk hovedfunktion jvf specialeplan samt speciel regionsfunktion indenfor gastroenterologi, neonatologi, neurologi og reumatologi og en særligt fokus på fagområdet overvægt hos børn og unge med en veletableret overvægtsklinik med udefunktion i Frederikssund, Helsingør og Hvidovre. Der er generelt et tæt samarbejde med RH om alle fagområder.



Afdelingen har årligt ca 30 yngre læger som er i forløb og under uddannelse indenfor pædiatri eller almen/akut medicin. Ligeledes er afdelingen en del af Københavns Universitet og deltager i studenterundervisning med afsluttende lægeeksamen i pædiatri på 12 semester. Desuden har afdelingen et stort flow af sygepleje- og jordemoderstuderende. Afdelingen har indenfor de seneste år satset markant på forskning indenfor både det læge- og sygeplejefaglige felt og har 3 deleforskere/forskningsansvarlige speciallæger. Afdelingen har p.t 3-4 ph.d.-studerende og flere in spe, samt desuden prægraduate forskningsaktive.







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e62e642d-17ea-47aa-841f-1feca29dafba

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet