Bliv pædagogmedhjælper i Favrholm dagtilbud i Hillerød Kommune

dato

Hillerød Kommune søger pædagogmedhjælper til Kildedalen/Favrholm
Så er det nu! Det er tid til at kridte pennen og skrive en ansøgning til stillingen som pædagogmedhjælper i et stort og veldrevet dagtilbud placeret på to matrikler. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt – dog senest den 1. marts 2025.

Kort om Kildedalen/Favrholm og Hillerød Kommune
Kildedalen/Favrholm er et integreret dagtilbud placeret på to matrikler ca. 200 meter fra hinanden. I Kildedalen har vi op til 48 vuggestuebørn og i Favrholm har vi op til 70 børnehavebørn. I de seneste år er der arbejdet med at udvikle et tæt samarbejde på tværs af husene og der er udviklet en god struktur for de interne overgange, når børnene rykker fra vuggestue til børnehave.

Der har i efteråret 2024 været pædagogisk tilsyn fra forvaltningen, som beskriver et godt pædagogisk læringsmiljø, hvor det kun er mindre detaljer, der skal arbejdes videre med. Med andre ord er Kildedalen/Favrholm et pædagogisk veldrevet dagtilbud.

Stillingen som pædagogmedhjælper, vil som udgangspunkt være i Favrholm, og dermed vil din primære opgave være at understøtte den pædagogik af høj kvalitet, der allerede er i Favrholm, målrettet børnehavebørn.

Pr. 1. februar 2025 tiltræder ny leder, som sammen med medarbejderne vil tage fat på næste skridt på rejsen for Kildedalen/Favrholm, og du får derfor mulighed for at komme med på denne rejse og få indflydelse på de pædagogiske indsatser, der skal sættes fokus på.

I Hillerød Kommune er der områdeledelse, hvor der er fælles samarbejde omkring økonomi, ledelse, personaleudvikling og faglige aktiviteter. Kildedalen/Favrholm er en del af område Trollesminde.

I område Trollesminde har vi nogle fælles forventninger til vores pædagogmedhjælpere. Vi forventer, at de

  • har godt humør, gå på mod og evner at drage omsorg for alle børn
  • er aktivt deltagende i pædagogiske aktiviteter sammen med børnene
  • ønsker at lære og udvikle sin viden og pædagogiske praksis
  • evner at bidrage til planlægning og evaluering af pædagogiske aktiviteter.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

I henhold til vedtagne regler vil der blive indhentet offentlig straffeattest og børneattest på den kandidat, som anbefales til stillingen.
Yderligere oplysninger
Ring til sektionslederleder for område Trollesminde Morten Colsted 72 32 49 03.

Ansøgningsfristen
er den 15. januar 2025.

Samtaler gennemføres i løbet af uge 4 i eftermiddagstimerne.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat senest 1. marts 2025.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Kildedalen, Salpetermosevej, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4e0717fe-7123-48fe-8d84-189242674902

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet