BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre en forskel for unge med særlige behov og give dem den bedste start på voksentilværelsen? CSU Egedammen søger en pædagogmedhjælper på 37 timer til stu, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, og 9.-10. skoleår.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med e-sport og kan fungere som vores træner i CS:GO om onsdagen, hvor vores elever tager til Espergærde for at spille i Espergærde eSports lokaler.
De øvrige dage bliver du en del af et fast team, der sammen skaber rammerne for, at elever med blandt andet autisme og kognitive udfordringer trives og får den bedste undervisning.
Du får opgaver som fx at
- deltage i aktiviteter
- deltage i pædagogisk planlægning
- hjælpe i spisesituationer
- hjælpe med personlig pleje
- deltage ved omklædning og svømning.
Du får desuden fire eftermiddagsvagter i centrets fritidsordning, der også har åbent i skoleferier.
Vi forventer, at du har kørekort og mod på at køre en minibus. Desuden er det et krav, at du går med i vandet under svømmeundervisning.
Vores elever har brug for rummelighed, og du skal derfor have stor tålmodighed og lyst til at være støtte for unge mennesker med forskellige funktionsnedsættelser og andre udfordringer.
Selvom vi stiller krav til både faglighed og samarbejde, har vi blik for, at vores medarbejdere skal trives i både arbejdsliv og familieliv.
CSU Egedammen er opbygget som en lille undervisnings-by med 13 bygninger, og hvert gruppe har sit eget hus. Vores dygtige og erfarne medarbejdere samarbejder i en åben dialog med et professionelt fokus og masser af plads til humor.
Vi ligger i Hillerød tæt på offentlige transportmidler og naturområder.
Ansøgningsfrist er fredag den 22. november 2024 kl. 12.00.
Samtaler afholdes tirsdag den 26. november 2024 om formiddagen.
Stillingen ønskes besat pr. 15. januar 2025.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til afdelingsleder Lars Troelsen på 72 32 39 00.
CSU Egedammen
Skovledet 14
3400 Hillerød
egedammen.dk
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
CSU Egedammen, Skovledet, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143082