Bliv salgstrainee i dynamisk bilhus i Hillerød

dato

Vi har succes og derfor søger vi nu en ny salgstrainee til vores hold.

I vores bilhus får du en unik mulighed for at blive en del af et engageret team, der brænder for at sælge biler. Fra dag ét får du ansvar og kommer selv til at stå for bilsalg, hvilket giver dig en stejl læringskurve og masser af praktisk erfaring. Du bliver oplært af erfarne kollegaer og skal følge en uddannelsesplan samt deltage på planlagte skoleforløb.

Vi er eksperter i brugte biler og deler gerne ud af vores viden, så du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Hvis du vil kickstarte din karriere i et dynamisk og passioneret miljø, er vi stedet for dig!

Dine opgaver vil blandt andet være:

• Salg af brugte biler af alle mærker
• Salg af tillægsydelser som finansiering, forsikringer, serviceaftaler og udstyr
• Håndtering af kundehenvendelser
• Assistere sælgere med praktiske opgaver
• Oprettelse og fotografering af udstillingsbiler
• Praktiske opgaver i udstillingen og opsætning af udstilling, herunder at sørge for priser, lister og skilte er opdateret

Vi tilbyder:

• En god opstart og onboarding som sikrer, at du kommer bedst fra start
• Muligheden for at få en karriere i en spændende bilbranche, hvor ingen dage er ens, og hvor der er mange forandringer i disse år
• Den bedste oplæring hvor der er fokus på praktisk læring – se frem til at blive kastet ud i at sælge biler fra dag et!
• Bliv en del af et ungt team som alle brænder for det, de laver
• Masser af udfordringer og udviklingsmuligheder med mulighed for at få større ansvar
• Deltagelse i spændende kundeevents
• Kurser i blandt andet finansiering, og hvad du ellers har brug for i din hverdag

Hvem er du?

Det er et krav, at du har B-kørekort og en gymnasiel uddannelse. Det må meget gerne være en handelsfaglig som HHX, men det er ikke et krav. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Taler og forstår dansk og engelsk i skrift og tale
  • Kan agere professionelt overfor kunder, er udadvendt og kan lide at snakke med mennesker
  • Er god til at bevare overblikket og holde hovedet koldt i travle perioder
  • Har gå-på-mod, er proaktiv og kan følge op på kundehenvendelser
  • Har stor ordenssans og er struktureret, så du kan holde styr på kunder, leveringsprocesser og lignende
  • Kan arbejde selvstændigt, men også være en holdspiller
Og så er det et krav, at du kan indgå i vores vagtplan - også i weekender, hvor vi holder åbent.

I koncernen Nielsen Car Group har vi brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk, Motorpoint, Bilernes Hus samt værksteder. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

Stillingen er på fuld tid, løn efter overenskomst, og arbejdsstedet er Bjarne Nielsen i Hillerød.

Sådan søger du stillingen:

Har du spørgsmål, kan du kontakte salgschef Oliver Emil Kienast på tlf. 8188 1557 eller olek@bn.dk. Vi behandler naturligvis din ansøgning med største fortrolighed.

Opstart så hurtigt som muligt, men vi venter gerne på den rette person.

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”.

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Bjarne Nielsen A/S - Hillerød, Falkevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/791383a0-4eb8-4cfd-9a87-47aeec8bc9b6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet