Bliv socialsygeplejerske og hjælp socialt udsatte patienter til bedre behandling og udskrivelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at styrke lighed i sundhed ved at sikre bedre indlæggelse og udskrivelse for socialt udsatte? Ønsker du desuden at bidrage til at styrke behandlingen med fokus på målgruppens komplekse tilstande, herunder både somatik, psykiatri og rusmidler? Kunne det være noget for dig, så læs med her.



Din hverdag og dine ansvarsområder
Sammen med din socialsygeplejerske kollega og socialoverlægen på centeret kommer du til at rådgive om social udsathed og rusmiddelbrug samt indgå som konsulent i konkrete patientforløb. Du skal, med en pragmatisk tilgang, styrke dialogen mellem patient og hospitalets ansatte, og understøtte at patientens behandling gennemføres.

Din væsentligste opgave er at støtte socialt udsatte patienter i indgangen til psykiatrien, under behandlingen og bygge bro i overgangen til ambulant behandling eller til eget hjem. Det kan være patienter, der har et rusmiddelforbrug, er hjemløse eller har andre sociale- og helbredsmæssige udfordringer.

Helt konkret bliver nogle af dine arbejdsopgaver at:

  • udarbejde rusmiddelanamnese, herunder plan eller vurdering ved indlæggelse
  • styrke opfølgning på socialt udsatte patienter med rusmiddelproblematikker
  • have opmærksomhed på andre problematikker udover brug af rusmidler fx somatiske problemstillinger, KRAM-faktorer og/eller smertebehandling.
  • deltage i netværksmøder med den socialt udsatte patient
  • formidle kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere
  • bidrage til udviklingen af den skadesreducerende tilgang til behandling af patienter med rusmiddelproblemstillinger og social udsathed
Ledelsesmæssigt refererer du til oversygeplejersken for Akutteamet og Akutmodtagelsen. Du arbejder i en selvstændig funktion, der yder faglig sparring og tilsyn i Akutmodtagelsen og i centerets øvrige afsnit. Den fagligt koordinerende socialsygeplejerske og socialoverlægerne er i et tæt samarbejde ansvarlige for sparring og den faglige udvikling af funktionen.



Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du er en erfaren sygeplejerske, der eventuelt har specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Vi forestiller os desuden, at du har klinisk erfaring med rusmidler, abstinensbehandling, social udsathed og dobbeltdiagnose.

Du er en god samarbejdspartner i det tværfaglige team. Du trives med at arbejde selvstændigt, og ønsker at bidrage aktivt til forandring og udvikling.



Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Du får direkte indflydelse på at udvikle funktionen. Vi vil gerne have dine input. Du får muligheden for at bidrage til at udvikle funktionen i samarbejde med oversygeplejerske Katrine Vendelbo Wille og fagligt koordinerende socialsygeplejerske Anne Semberlund og socialoverlæge Mikala Zinck.
  • Vi har fokus på at finde den bedste hjælp til patienterne. Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde den enkelte patient lige netop det, der hjælper dem bedst i øjeblikket, og at sikre et godt og effektivt videre forløb i psykiatrien og sikre et sammenhængende patientforløb.
  • Et netværk af erfarne socialsygeplejersker. Du vil både indgå i et netværk af socialsygeplejersker og socialoverlæger i psykiatrien og i somatikken i Region Hovedstaden.


Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og er ikke vagtbærende. Vi ønsker, at du tiltræder den 1. januar 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.




Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om funktionen, er du velkommen til at kontakte fagligt koordinerende socialsygeplejerske Anne Semberlund på tlf. 21 49 84 46 og mail anne.semberlund@regionh.dk, oversygeplejerske Katrine Vendelbo Wille på tlf. 29 34 94 23 og mail: katrine.vendelbo.wille@regionh.dk eller socialoverlæge Mikala Zinck på tlf. 21 18 29 43 og mail mikala.zinck@regionh.dk

Vi byder meget gerne på en kop kaffe eller en rundvisning. Vi har til huse på Dyrehavevej 48 i Hillerød.



Er vi dine nye kollegaer?
Så send din ansøgning, CV og uddannelsespapirer via linket senest tirsdag den 5. november 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 11. november 2024 i uge 46.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6128337

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet