BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for EU-politik og internationalt samarbejde i et relevant og spændende studiejob? Drømmer du om at få praktisk erfaring i et dynamisk, internationalt miljø, og er du god til at arbejde selvstændigt med fokus på resultater? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Greater Copenhagen EU Office i København.
Da vores nuværende dygtige studentermedhjælper bliver færdig med sine studier, søger vi en studentermedhjælper med opstart i oktober/ november 2024 til kontoret i København.
Hvem er vi?
Vi er Østdanmarks kontor i Bruxelles og repræsenterer Region Hovedstaden, Region Sjælland, de 46 kommuner i begge regioner samt Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School og Roskilde Universitet. Vi arbejder med grøn omstilling, sundhed og digitalisering og engagerer vores ejere i EU-netværk og EU-programmer om udvikling, innovation og forskning.
Greater Copenhagen EU Office har 18 faste medarbejdere og 2 praktikanter, hvoraf størstedelen arbejder i Bruxelles, mens 3 har fast base i København. Som studentermedhjælper hos os bliver du en del af det lille kontor i København, hvor vi spiller en central rolle i at sikre kontorets synlighed og tilstedeværelse i Østdanmark.
Vi tilbyder
Som studentermedhjælper på Greater Copenhagen EU Office’s kontor i København vil du blive en del af en organisation præget af høj aktivitet og faglighed med en stor kontaktflade både i Danmark og Bruxelles. Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du får ansvar og gode udviklingsmuligheder, samt fleksibilitet i forhold til arbejdstid og opgaver.
Som studentermedhjælper vil du blandt andet komme til at arbejde med følgende:
- Overvågning af EU-programmer, og støtte til kontorets matchmaking mellem vores ejerkreds og relevante europæiske konsortier og EU-finansiering.
- Bidrage til kontorets indsats for virksomhedsstøtte gennem CopenVirk.
- Mødeforberedelse, herunder sammensætning af materiale til møder.
- Deltagelse i eksterne events i Danmark eller online og afrapportering til kontorets medarbejdere.
- Hjælpe med at planlægge og gennemføre events.
- Udarbejdelse af analyser, notater og præsentationer, som understøtter kontorets strategiske arbejde.
- Kommunikationsopgaver.
- Diverse ad hoc og administrative opgaver, f.eks. opdatering af oversigter i Excel.
Vi søger en studerende, der har en interesse for EU-politik og en grundlæggende forståelse for, hvordan EU fungerer. Du har måske erfaring fra praktik, tidligere studiejob eller relevant frivilligt arbejde. Du er i slutningen af din bacheloruddannelse eller i starten af din kandidatuddannelse og er interesseret i at arbejde med en bred vifte af opgaver.
Du trives i en dynamisk hverdag, hvor du både kan fordybe dig i analytiske opgaver og bidrage til at sikre kontorets daglige drift. Du er serviceminded, grundig og har et øje for detaljer. Desuden er du fleksibel, en holdspiller og god til at arbejde selvstændigt og tage initiativ. Erfaring med IT, Excel og PowerPoint er en fordel.
Ansættelsesforhold
Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen og fastlægges i samarbejde med DK-kontorets 3 andre medarbejdere. Arbejdet vil foregå på vores kontor i København og ude af huset.
Opstart vil være hurtigst muligt efter ansøgningsfristen og der er mulighed for ansættelse, så længe du er indskrevet på et studie. Du vil blive aflønnet efter studentermedhjælpertakst under Region Hovedstaden.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte EU-konsulent Maria Tørnsø Østergaard på mto@cphoffice.eu, tlf. 38 66 55 92.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning og CV via linket her på siden snarest og senest søndag den 29. september 2024. Der vil løbende blive afholdt samtaler
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111346