Bliv studentermedhjælper i Forskningsafdelingen på Nordsjællands Hospital!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fremtidens sundhedsvæsen, digital uddannelse og nordisk forsknings- og udviklingssamarbejde. Lyder det som noget, du vil prøve kræfter med? Så søger vi netop nu en studentermedhjælper med kommunikations-/webkompetencer samt flair for forskning og udvikling.

EU-projektet ”Nordic Digital Health & Education” (NorDigHE) udvikler en ny nordisk uddannelse til sundhedspersonale med fokus på digital hjemmeindlæggelse (hospital-at-home). Projektets (DK, SE og NO) partnerkreds indbefatter hospitaler, professionshøjskoler, universiteter, regioner samt virksomheder. Nordsjællands Hospital leder projektet, og i den forbindelse har vi brug for en dygtig studerende med interesse for området samt flair for kommunikation og web. Som studentermedhjælper på projektet vil du få stort ansvar, nyttig læring samt indblik i både hospital-at-home området og uddannelsesområdet fra sundhedsfaglig, teknologisk og didaktisk vinkel. Der er ligeledes god mulighed for indblik i forskning og udvikling, store EU-konsortium projekter samt de tætte, nordiske bånd på sundhedsområdet.



Om afdelingen og hospitalet

Forskningsafdelingen på Nordsjællands Hospital understøtter alle forskerne på hospitalet. Derudover leder vi innovative forsknings- og udviklingsprojekter – herunder ”Nordic Digital Health & Education” (NorDigHE). Vi har høje ambitioner, og vi ønsker, at Nordsjællands Hospital også i fremtiden skal være kendt som et kliniknært og innovativt forskningsmiljø samt som en attraktiv samarbejdspartner – både internt og eksternt – regionalt, nationalt og internationalt. Vi er 18 medarbejdere i Forskningsafdelingen, og vi besidder mange forskellige fagligheder og kompetencer. Vi har en attraktiv og hyggelig arbejdsplads med højt til loftet. Hos os er der god mulighed for læring, megen synergi mellem projekterne og grupperne, og et altid stærkt fokus på høj kvalitet samt nytte for patienter, pårørende, ansatte og samfund.



Dine primære opgaver vil bl.a. være at bistå med

  • Hjemmesideopgaver, researchopgaver, nyhedsskrivning og SoMe
  • Projektadministration og dokumenthåndtering
  • Møde- og eventplanlægning


Vi forventer, at du

  • Er i gang med kandidatuddannelse – måske kommunikation, sundhed eller andet relevant område
  • Har flair for formidling, IT og SoMe samt interesse for forskning og udvikling
  • Er en omhyggelig, struktureret, systematisk og imødekommende holdspiller


Ansættelsesforhold, løn og arbejdssted

Du ansættes som studentermedhjælper 15-20 timer/ugl. i Forskningsafdelingen på Nordsjællands Hospital, hvor løn og øvrige ansættelsesforhold er i henhold til gældende rammer i Region Hovedstaden. Der vil være gode muligheder for hjemmearbejde en del af tiden.



Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at søge. For yderligere information er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jeff Kirk Svane på jeff.kirk.svane.03@regionh.dk eller tlf. 20544105.

  • Ansøgning og CV indsendes via linket her på siden
  • Ansøgningsfristen er torsdag d. 11. januar 2024 (forlænget)
  • Vi forventer at afholde samtaler i uge 3 i 2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958537

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet