Bliv uddannelsesvejleder og støt unges vej til uddannelse og karriere i UU Halsnæs og Hillerød

dato

Er du begejstret for at arbejde med unge og deres færd igennem uddannelserne mod job og karriere?
Har du lyst til at understøtte unges tro på egne evner og muligheder for uddannelse og job?
Mestrer du dit håndværk inden for uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, og har du stærke relations- undervisnings- og formidlingskompetencer?
Trives du med en hverdag, hvor du har stor indflydelse på udførelsen af dine vejledningsopgaver, selv planlægger og prioriterer, men også håndterer uforudsigelige henvendelser?
Så er du måske en af vores nye kollegaer i UU Halsnæs og Hillerød (UUH).

Hvem er vi?
UUH er et tværkommunalt vejledningscenter, som består af 12 vejledere, en administrativ medarbejder og en leder. Vores opgave er at vejlede, understøtte og hjælpe unge godt videre fra grundskole til ungdomsuddannelse og job. Vi varetager vejledningen på alle grundskoler og specialskoler i Halsnæs og Hillerød kommuner og desuden vejledningen af unge, i Hillerød, der er op til 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.
Vi er en del af den Kommunale Ungeindsats og er organiseret under skoleafdelingen i Hillerød Kommune. Vi har arbejdspladser på rådhuset i Hillerød og alle vejledere har også kontorer på deres skoler i begge kommuner.

I UUH vægter vi selvstændighed, ansvar, samarbejde, udvikling og initiativ højt i opgaveløsningen. Vi er en professionel vejledningsenhed, som er engageret i vores fagområde, og vi vægter muligheder for faglig udvikling højt.

Om stillingen som uddannelsesvejleder
Som uddannelsesvejleder spiller du en central rolle i vejledning af unge i grundskolen og deres forældre. Vejledningsopgaverne kan både være på folkeskoler, privatskoler, specialskoler, 10. klasse og med unge op til de 25 år. Du får en ugentlig arbejdsgang på flere adresser, hvor du både skal vejlede unge individuelt, i grupper, kollektivt i klassen og du skal undervise i uddannelse- og jobforløb på skoler i Hillerød.
Dine opgaver kan ligge både i Halsnæs og i Hillerød kommuner.

Som kerneopgaver skal du forvente:

  • Vejledning af grundskoleelever og deres forældre i udskolingen inkl. 10. klasse og evt. vejledning af unge op til 25 år.
  • Undervise og formidle
  • Samarbejde om de unge med skoler, uddannelsesinstitutioner og en række forskellige faggrupper omkring de unge i KUI

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling både individuelt og i organisationen som helhed
  • En hverdag med skiftende arbejdsopgaver og mulighed for at afprøve sig selv i forskellige rammer
  • En hverdag med høj grad af fleksibilitet, og selvstændig planlægning og udførelse af dit arbejde
  • En rummelig arbejdsplads med godt humør, en uformel tone, hvor vi støtter og hjælper hinanden i hverdagen
  • Engagerede kollegaer der brænder for arbejdet med de unge, vejledning til ungdomsuddannelse eller andre uddannelsesrettede aktiviteter, motivationsarbejde og fælles løsninger af opgaven i organisationen
  • God muligheder for at samarbejde, dele viden, sparre med kollegaer ved løbende behov og på planlagte møder.
  • God introduktion til arbejdet i UUH med en kollega som mentor og nærmeste sparringspartner

Vores forventninger til dig
  • Du har en naturlig nysgerrighed for at lære nyt om ungdomsuddannelser, unges valgmuligheder og selvstændigt opsøge svar
  • Du har interesse for at lære nyt om vejledningsfaglige metoder og værktøjer
  • Du kan facilitere mindre og større grupper af elever og stå foran større grupper af unge og forældre og formidle klare vejledningsfaglige budskaber.
  • Du er tilgængelig i en hverdag præget af flere arbejdspladser og kan håndtere mange forskellige samarbejdsrelationer, herunder forældresamarbejdet
  • Du har indsigt i og forståelse for unges livsvilkår, og for processer der kan understøtte unges udvikling.
  • Du har et åbent og imødekommende væsen, et rummeligt menneskesyn og solide relationskompetencer
  • Du trives med at skabe og vedligeholde relationen til mange forskellige samarbejdspartnere på skoler, uddannelser og i kommuner.
  • Du kan arbejde struktureret og er god til at prioritere dine arbejdsopgaver og planlægge din arbejdstid selv.
  • Du er god til at planlægge din hverdag med mange forskellige opgaver og du trives med at løse dine daglige opgaver på egen hånd.
  • Du har kendskab til Office pakken og kan håndtere anvendelsen af it-værktøjer
  • Du har erfaring med vejledning af unge i grundskolen og deres videre færd i uddannelserne for eksempel fra et andet UU-center eller KUI, en efterskole eller en ungdomsuddannelse.
  • Du har en diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning eller har mod på at påbegynde uddannelsen ved siden af dit daglige arbejde.
Det vil være nødvendigt at du kan benytte egen bil i arbejdet

Ansættelsesforhold
Stillingerne er fuldtidsstillinger og ønskes besat fra den 1. april 2025.
Ansættelserne sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne for ny løn. Der indhentes reference, straffe og børneattest inden ansættelse.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Er du interesseret? – Upload din ansøgning og CV via linket senest den 20. februar.
Samen med din ansøgning bedes du uploade CV og anden relevant dokumentation.

Vi forventer at afholde samtaler den 24. og 25. februar.

Vil du vide mere?

For yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakter Centerleder i UUH, Lene With på telefon 72 32 57 04 eller på mail: lenwi@hillerod.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UUH Halsnæs/Hillerød, Nordre Jernbanevej, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9f032aeb-3967-45ff-b336-911387266462

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet