BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at være med til at udvikle og vedligeholde en organisation med den udsatte borger i centrum, og hvor vores værdier skinner igennem alle vores processer? Center for Forsorg og Behandling søger lige nu en dygtig udviklingskonsulent med kendskab til udsatteområdet og udsatte menneskers liv.
Hvem er vi
Center for Forsorg og Behandling (CFB) er en organisatorisk enhed i Den Sociale Virksomhed (DSV) under Region Hovedstaden.
CFB består af fire hovedområder som er Hjemløseindsatser, Rusmiddelbehandling, Uddannelsesvirksomheden og Alkohol, Narko, Trafik kurser. Vi befinder os på fem lokationer fra Helsinge i nord til Brøndby i syd. Vores administration og centerledelse er på Skansegården i Hillerød. CFB beskæftiger godt 120 dygtige medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver
Du refererer til centerchefen i CFB, og du vil være tilknyttet vores administration i Hillerød, hvor du sammen med vores andre udviklingskonsulenter understøtter udviklingen af CFB, den overordnede ledelse af CFB og vores tilbudsledere.
Dette indebærer b.la:
- Facilitere temadage, årsdage, procesdage, GUS-dage m.m.
- Sikre at Vejledninger, Instrukser og Procedurer (VIP) er opdaterede
- Udvikle systemer og skriftlig dokumentation
- Understøtte lederne i forhold til div. tilsynsbesøg fra Socialtilsynet, Styrelsen for Patientsikkerhed og Arbejdstilsynet
- Deltage i opfølgning og handleplaner for trivselsmålinger og APV
- Sammen med ledelsen idéudvikle og forankre forandringsprocesser CFB
At du er uddannet på bachelorniveau, samt at du gerne har en relevant efteruddannelse, der kvalificerer arbejdsopgaverne, gerne i forhold til udvikling, systematik, evalueringer og arbejdsgangsanalyser.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Trives med at skulle være idégenererende, igangsættende og at sidde med mangeartede arbejdsopgaver
- Har en målrettet og struktureret arbejdsform
- Kan samarbejde på tværs af en stor organisation, og har et blik for hele organisationen
- Kan indgå i en organisation, hvor vores kerneopgave og arbejdsfællesskab er bundet op på værdierne Åbenhed, Tillid og Værdighed
- Har stærke relationelle kompetencer, som du formår at bringe i spil i dit samarbejde med dine kollegaer
- Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
- Har let ved IT, sociale medier og evt. grafisk facilitering
En organisation som de kommende år ønsker at løfte og udvikle vores indsatser. Vi har igangsat de første strategiske tiltag, bl.a. de føromtalte værdier. Målet er skabe et endnu bedre tilbud for vores beboere samt skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor vi bl.a. har et stærkt fokus på sammenhold og arbejdsmiljø.
Du bliver også en del er stor organisation, som åbner gode muligheder for din egen kompetenceudvikling.
Derudover tilbyder vi:
- Et spændende og meningsfuldt arbejde hvor du bliver en del af organisationens udvikling
- En kollega- og medarbejdergruppe med stor viden og erfaring på det sociale- og sundhedsfaglige område
- En organisation med fokus på høj faglighed og udvikling af medarbejderne. I 2024 har vi i vores uddannelsesvirksomhed bl.a. afholdt interne kursusforløb inden for emnerne ”Den Motiverende Samtale (MI)”, ”Rusmidler” samt ”Housing First og bostøttemetoder”
- En organisation der lægger vægt på åben dialog og humor i hverdagen
- En administration på ca. 10 kollegaer, hvor et godt arbejdsfællesskab prioriteres, med fokus på tværfaglighed, og hvor viden og idéer deles i hverdagen, og opgaver løses i fællesskab
Center for Forsorg og Behandling består af følgende hovedområder:
- Hjemløshed, hvor vi har fire §110 tilbud: Skansegården, Solvang, Ungetilbuddet i Brøndby og Ungetilbuddet i Helsinge. Vi har i alt 117 pladser til borgere ramt af hjemløshed
- Behandling, hvor vi tilbyder ambulant rusmiddelbehandling af borgere med stof og alkoholafhængighed. Vi har to ambulatorier, der henholdsvis ligger i Hillerød og Hørsholm
- Uddannelsesvirksomheden, hvor vi tilbyder kurser målrettet det socialfaglige og pædagogiske felt, herunder uddannelser i kognitive og narrative misbrugsuddannelser samt kurser i MI (Motiverende Samtale)
- ANT-Kurserne henvender sig til borgere, som har fået kørselsforbud, en betinget eller en ubetinget frakendelse af kørekortet
Du kan læse om Center for Forsorg og Behandling på www.densocialevirksomhed.dk/cfb
Ansættelsesforhold
Det er en fuldtidsstilling, og løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat den 1. januar 2025.
Ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen rettes til centerchef Nikolaj Olsen på 21 52 29 87.
Ansøgningsfristen er mandag d. 25. november 2024.
Samtaler forventes afholdt onsdag d. 27. november 2024.
Vi gør opmærksom på, at vi er en røgfri arbejdsplads, og at ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest.
Din ansøgning og CV sendes via nedenstående link til Center for Forsorg og Behandling.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Forsorg og Behandling - Skansegården , Skansevej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147541