Bliv vagtplanlægger i Den Sociale Virksomhed med fleksibel hverdag og udviklingsmuligheder

dato

Drømmer du om at arbejde på offentlige vilkår og samtidig have en fleksibel og varieret dagligdag? Og gør det dig ekstra motiveret, at dit arbejde gavner børn, unge og voksne i specialiserede tilbud?

Så bliv en del af et team, hvor du sammen med andre dygtige kolleger arbejder med vagtplanlægning.

” Vi glæder os til at bruge dine kompetencer i vagtplanlægning på vores botilbud. Du skal være med til at sikre høj faglighed og ikke mindst robusthed i måden, vi løser opgaven på,” siger leder af vagtplanlægningsteamet Michael Stenkvist.


Du bliver en del af et dynamisk team

Du skal løse vagtplanlægningen for en gruppe af vores bo-, dag- og behandlingstilbud. Du bliver en del af en enhed, der har eksisteret siden januar 2023, hvor du skal arbejde tæt sammen med engagerede kolleger.

Der vil være dage, hvor du løser opgaven på tilbuddet og dage, hvor du sidder sammen med dit team. Du skal derfor have lyst til en afvekslende hverdag, hvor du arbejder på forskellige matrikler – det kan også være hjemmefra. Det er en forudsætning, at du har kørekort og egen bil. Du får naturligvis dækket dine udgifter til kørsel.


Du har en stærk faglighed og lyst til udvikling

”I teamet løser vi opgaver på en ny måde i Den Sociale Virksomhed – det sker ved, at vi arbejder på tværs af tilbuddene. Du skal have lyst til at arbejde helt tæt på tilbuddene og deres hverdag, samtidig med at du er en del af et stærkt fagligt fællesskab,” fortsætter Michael Stenkvist.

Da det er et relativt nyt tiltag i Den Sociale Virksomhed at samle vagtplanlæggere, der dækker flere tilbud, vil du være med i et fortsat udviklingsforløb. I Region Hovedstaden er det besluttet, at der skal udarbejdes tydelige retningslinjer for vagtplanlægning, kaldet Sund Planlægning, som vil blive en del af udviklingsarbejdet. Sund Planlægning vil være fuldt implementeret på alle vores tilbud ved udgangen af 2025.

Udover at vagtplanlægge vil du også skulle indgå i opgaver inden for rådgivning og formidling i arbejdstidsregler, ferieregler, barselsregler, brug af OPTIMA på medarbejderniveau mm. Dit team består af 8 vagtplanlæggere samt en koordinator. Faggrupperne, der skal vagtplanlægges for, vil hovedsageligt være socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere, men der kan også være andre mindre grupper.



Fagligt forestiller vi os, at du har kompetencer inden for:

  • Regler og Overenskomster: Du mestrer arbejdstidsregler, overenskomster og ferielovgivning.
  • Erfaring med Vagtplanlægningssystemer: Du har solid erfaring med at bruge systemer som OPTIMA og evner at håndtere komplekse planlægningsudfordringer.
  • Stærke Analytiske Evner: Du er dygtig til at arbejde med tal og data, og du ser muligheder for løbende optimering.
  • Effektiv Kommunikationsstil: Du kan formidle komplekse regler og processer på en let forståelig måde til både ledere og medarbejdere.
  • Fleksibilitet og Løsningsorientering: Du trives med en afvekslende hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og i et team, og du er klar til at tilpasse planerne efter tilbuddenes unikke behov.
Er du allerede bekendt med det sociale område og/eller sundhedsvæsnet, er det en stor fordel – men vigtigst af alt, har du passion for vagtplanlægning og lyst til at udvikle dine kompetencer yderligere. Der vil være en grund indføring i vores arbejdsmetoder og planlægningsprincipper.

Det er afgørende for os, at du har en positiv indstilling, er udadvendt, servicemindet og en god kollega.



Mere om os

Vagtplanlægningsteamet er en central del af Den Sociale Virksomhed. Som udgangspunkt har vi til huse på Regionsgården i Hillerød, men løser til dagligt vagtplanlægningsopgaver ude på vores tilbud. Hos os går professionalisme hånd i hånd med et godt kollegaskab, hvor vi lægger vægt på samarbejde, stor fleksibilitet, høj trivsel og en innovativ tilgang til hverdagens udfordringer. Der er plads til gode grin, hjælp fra kolleger, når noget driller, og hyggeligt samvær – også over frokosten.



Vil du med i teamet?

Så send os din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er søndag den 23. marts 2025. Der er ansættelsessamtaler onsdag den 26. marts 2025.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte

  • Chefkonsulent Michael Stenkvist på tlf. 21 44 49 80 eller mail: michael.stenkvist@regionh.dk
  • Vagtplanlægningskoordinator Julie Wallin på tlf. Tlf. 23 48 34 64 eller mail: julie.wallin@regionh.dk




Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer med forventet tiltrædelse den 1. maj 2025.

Løn og vilkår er efter gældende overenskomst med HK.



Vi ser frem til at høre fra dig!



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Fællesadministrationen, Kongens Vænge, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ba2f137d-2f81-43c1-98d9-91c6ace65373

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet