BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være vores tovholder når vores beboere skal videre i egen bolig?
Vi udvider vores støtte til vores beboere i overgangsperioden til egen bolig og søger, til en nyoprettet stilling, efter dig der har erfaring med udflytninger og støtte i egen bolig efter CTI og ICM-metoden.
Hvem er vi
Skansegården er et §110-tilbud under Center for Forsorg og Behandling (CFB), som udgør en del af Den Sociale Virksomhed (DSV) i Region Hovedstaden.
Vi tilbyder midlertidigt ophold til personer, som er hjemløse eller ikke formår at opholde sig i egen bolig. Beboerne – som er over 18 år - har ofte sociale problemer med psykiske udfordringer og/eller misbrugsproblemer. Vi har plads til 72 beboere, og derudover er der tilknyttet et natherberg med 10 pladser.
Samlet er vi 35 engagerede og dygtige medarbejdere på Skansegården, som har forskellige social- eller sundhedsfaglige baggrunde.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil bestå i at støtte beboere i overgangsperioden til egen bolig i tæt samarbejde med kollegaer og efterfølgende tilbyde social og praktisk støtte i egen bolig efter servicelovens §85A, for at sikre beboerens støttenetværk bedst muligt.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med beboerne, deres netværk og hjemkommune. Derudover vil dine arbejdsopgaver omhandle dokumentation af det daglige arbejde med beboerne samt kommunikation med eksterne samarbejdspartnere.
Du vil indgå i vores visitationsteam, som omfatter to visiterende socialrådgivere og en herbergskoordinator, hvor der tillige indgår opgaver.
Vi søger en medarbejder der:
- Har en uddannelse som socialrådgiver, pædagog, social- og sundhedsassistent eller lign.
- Er indstillet på i perioder at arbejde alene i borgerens eget hjem
- Har interesse for og gerne erfaring med målgruppen
- Har fagligt engagement og en professionel tilgang til borgerne og kollegaer
- Har gode skriftlige færdigheder
- Har lyst til at arbejde sammen med kollegaer med forskellige uddannelsesbaggrunde
- Har overblik og kan arbejde selvstændigt
- Trives med at have mange bolde i luften
- Er rummelig og har et positivt menneskesyn
- Har kørekort
En organisation som de kommende år ønsker at løfte og udvikle vores indsatser. Med en ny centerchef ombord har vi i 2023 igangsat de første strategiske tiltag. Målet er at skabe et endnu bedre tilbud for vores beboere samt skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor vi bl.a. har et stærkt fokus på sammenhold og arbejdsmiljø.
Vi tilbyder derudover:
- Et spændende og meningsfuldt arbejde, hvor du bliver en del af borgernes positive udvikling
- Uddannelse i metoderne CTI og ICM
- Ansvar for egne opgaver og medindflydelse på, hvordan vi bedst løser vores kerneydelser
- En kollegagruppe med stor viden og erfaring på det sociale og sundhedsfaglige område
- En organisation med fokus på høj faglighed og udvikling af medarbejderne
- Interne kurser i motivationsteknik (MI), viden om misbrugsområdet, brug og anvendelse af JTI-profiler og viden om Housing First
- En organisation der lægger vægt på åben dialog og humor i hverdagen
- En organisation i udvikling
- Alsidige arbejdsopgaver
- Et godt kollegialt fællesskab med fokus på tværfaglighed
Stillingen er fast og arbejdstiden er 37 timer ugentligt i dagvagt med mulighed for fleksibilitet.
Center for Forsorg og Behandling
Center for Forsorg og Behandling består af følgende hovedområder:
- Hjemløshed, hvor vi har fire §110 tilbud: Skansegården, Solvang, Ungetilbuddet i Brøndby og Ungetilbuddet i Helsinge. Vi har i alt 117 pladser til borgere ramt af hjemløshed
- Behandling, hvor vi tilbyder ambulant rusmiddelbehandling af borgere med stof og alkoholafhængighed. Vi har to ambulatorier, der henholdsvis ligger i Hillerød og Hørsholm
- Kursusvirksomheden, hvor vi tilbyder kurser målrettet det socialfaglige og pædagogiske felt, herunder uddannelser i kognitive og narrative misbrugsuddannelser samt kurser i MI (Motiverende Samtale)
- ANT-Kurserne henvender sig til borgere, som har fået kørselsforbud, en betinget eller en ubetinget frakendelse af kørekortet
Du kan læse om Center for Forsorg og Behandling på www.densocialevirksomhed.dk/cfb
Tiltrædelse:
Stillingen ønskes besat den 1. maj 2024
Ansøgning:
Du kan få mere at vide om stillingerne ved at ringe til afdelingsleder Karina Sonberg Corvinius tlf. 23 36 00 68.
Ansøgningsfristen er onsdag den 19. marts 2024. Samtaler afholdes fredag den 22. marts 2024.
Din ansøgning sendes via nedenstående link til Center for Forsorg og Behandling.
Bemærk, at ansøgninger kun modtages via linket.
Vi gør opmærksom på, at vi er en røgfri arbejdsplads, og at ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest. Vi indhenter reference.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Misbrugscenter, Skansevej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007378