BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du sygeplejerske, og kunne du tænke dig at gøre en forskel for vores sygeplejestuderende? Så har du nu muligheden for en spændende stilling som klinisk vejleder på Gastromedicinsk Afsnit, K0161, Kirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital.
Som klinisk vejleder kommer du til at indgå i vores team af kliniske vejledere med høj faglighed, som alle brænder for pædagogikken, de uddannelsessøgende samt det gastromedicinske- og kirurgiske speciale.
Hvilke patientgrupper beskæftiger vi os med?
På Gastromedicinsk Afsnit er vi specialiseret inden for det hepatologiske speciale. Vi varetager sygeplejen for patienter indlagt med blandt andet levercirrose og komplikationer hertil. Patienterne har ofte misbrugs- og sociale problematikker, og vi brænder for at hjælpe disse mennesker. Vi beskæftiger os ydermere med patienter indlagt med akut pancreatitis, hvor væske- og smertebehandling er essentiel. Derudover beskæftiger vi os med patienter med IBD (inflammatory bowel disease). Denne patientgruppe er ofte unge mennesker med højt egenomsorgsniveau- og compliance, der skal lære at leve med en nyopdaget kronisk sygdom. Sygeplejen til den gastroenterologiske patient er alsidig, og vi arbejder ud fra patientens fysiske, psykiske og eksistentielle behov i både planlagte- og akutte patientforløb.
Hvem er vi?
Vi er en personalegruppe på i alt 25 bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og én afdelingsfysioterapeut. Vi har en bred diversitet i personalegruppen herunder personalets aldre, kulturer samt antal års erfaring som hhv. sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. Vi er af den overbevisning, at vi grundet vores diversitet alle har mulighed for individuelt at bidrage til en positiv læringskultur. Vores fællesnævner er fagligt engagement til vores fag. Vi vægter den fundamentale sygepleje højt, hvilket afspejles i, at vi er skarpe i vores observationer. Vi har et solidt sygeplejefagligt fundament, og vi er kompetente i den instrumentelle sygepleje.
Ydermere vægter vi kollegialt- og socialt sammenhold højt. Vi har et unikt tværfagligt samarbejde med vores dedikerede læger, hvilket smitter af på personale såvel som på patienter og pårørende. Vi formår at holde humøret højt – også i perioder, hvor tiden er knap, hvilket er et vilkår i sundhedsvæsenet.
Vi er humoristiske og vægter trivsel højt. Vi laver sjov med hinanden med omhu, og vi hjælper hinanden konstruktivt.
Vi prioriterer sociale arrangementer, herunder julefrokoster og sommerfester.
Vi tilbyder dig:
- Fantastiske, engagererede og humoristiske kollegaer, der brænder for de gastromedicinske patienter
- Tilpasset oplæring og introduktion af en erfaren sygeplejerske efter individuelle behov
- Undervisning i specialet foretaget af vores kompetente kliniske sygeplejespecialist samt læger
- Stort ansvar og høj grad af selvstændighed
- Fokus på høj faglig udvikling og klinisk lederskab af erfarne sygeplejersker
- En arbejdsplads med tværfaglighed
- Tæt samarbejde med de kliniske undervisere fra kirurgisk klynge og kliniske undervisere på hospitalet
- At udvælge undervisnings- og studieformer, der understøtter den studerendes progression, såvel fagligt som personligt
- At planlægge og gennemføre uddannelses- og evalueringssamtaler, herunder udforme konkrete bedømmelser i samarbejde med den studerende
- At varetage organisering og koordinering af uddannelsesforløb, med udarbejdelse af studieplan
- Medvirke til de tværgående undervisningsindsatser på hospitalsniveau
- Medvirke til løbende udfærdigelse af uddannelsesstedsgodkendelse
- Har en uddannelse som klinisk vejleder eller ønsker at få det (svarende til minimum 1/6 diplomuddannelse)
- Har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske, gerne inden for gastromedicin
- Har gode pædagogiske evner
- Er motiveret for faglig og personlig udvikling
- Er initiativrig og ansvarsbevidst
- Kan udvise selvstændighed kombineret med gode samarbejdsevner
- Bidrager med kreativitet og en positiv indstilling
- Tæt kontakt mellem ledelse og medarbejdere
- Kollegial omsorg og høj professionalisme
- Faglig og personlig udvikling til gavn for patienter, pårørende og studiemiljøet i afdelingen
- Systematisk udvikling af læringsmiljøet i afdelingen
Stillingen er på 32/37 timer ugentlig, vagter hver 4. weekend og ca. 3 aften og/eller nattevagter på 4 uger
Den kliniske vejleder refererer til oversygeplejersken i afsnittet.
Ansøgningsfrist: 16.02.2024, kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler bliver afholdt i uge 9
Stillingen ønskes besat pr. 01.04.2024 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område, indgået mellem sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Er du blevet nysgerrig eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Erik Jakob Berg tlf: 48 29 29 83 eller sygeplejerske med specialfunktion Christina Ramsgaard Borgstrøm tlf: 24 22 11 23.
Du kan ligeledes kontakte chefsygeplejerske Tine Karbo: tine.dichmann.karbo.01@regionh.dk tlf.: 48 29 65 10.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982896