Daglig leder til Herluf Trolle børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hillerød Kommune søger daglig leder til Herluf Trolle børnehus

Herluf Trolle børnehus er en del af dagtilbudsområde ”Trollesminde” i Hillerød Kommune.

Herluf Trolle børnehus består af et integreret dagtilbud for børn i alderen 0 – 6 år samt en §82 specialafdeling i samme flotte bygning, der blev indviet i sommeren 2022. Det integrerede tillbud består af op til 32 vuggestuebørn og 64 børnehavebørn og i vores §82-afdeling har vi op til 20 børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har behov for hjælpe eller særlig støtte. Der er en medarbejder i hver afdeling, der varetager opgaver i hverdagen, der understøtter den daglige drift.

I Herluf Trolle børnehus har vi samarbejde på tværs af afdelingerne, som suppleres med tætte praksisfælleskaber i hver afdeling.

Der er opbygget gode rutiner og strukturer i både almen og specialafdeling. Som daglig leder vil du derfor skulle træde ind i et velfungerende hus og evne at finde balancen mellem at fastholde det der virker og sætte dit eget præg på udviklingen af både almen og specialpædagogisk praksis.

I Hillerød Kommune er vi ambitiøse ift. ledelse og pædagogik. Vi arbejder for at udvikle organisering og struktur, så det bedst muligt understøtter den pædagogiske praksis, og dermed understøtter alle børns trivsel og udvikling. I 2022 og 2023 har vi blandt andet oprettet ressourcepladser til børn med særlige behov og omorganiseret vores PPR pædagogiske team, så der i hvert område er ansat procespædagoger, der hurtigt kan træde til og understøtte medarbejderne i arbejdet med børnefællesskaber på de enkelte stuer.

På dagtilbudsområdet har vi områdeledelse. Derfor bliver du som daglig leder i Hillerød Kommune del af et tæt ledelsesfællesskab, som giver mulighed for sparring, udvikling og fælles refleksion med dine ledelseskollegaer.

Ud over deltagelse i lederteamet, vil du have tæt sparring med sektionslederen for området, som står på spring for at understøtte din ledelsesopgave, og udviklingen af den pædagogiske retning du ønsker for dit dagtilbud.

Dagtilbudsområde Trollesminde består af 8 dagtilbud. Du vil dermed få 7 fagligt stærke kollegaer, som kan være med til at inspirere dig i din fortsatte ledelsesrejse. I lederteamet bygger vi vores samarbejde på ”ordentlighed” og ”mod”.

Vi søger en daglig leder, som

  • er engageret, udadvendt, reflekteret og faglig stærk.
  • er en velfunderet pædagog med ledelseserfaring og lederuddannelse, eller er indstillet på at tage en sådan uddannelse.
  • har stærke kompetencer inden for pædagogisk ledelse og personaleledelse.
  • kommunikerer klart og vægter god tone.
  • magter balancen mellem at udvise tillid til medarbejderes kompetencer og samtidig være nærværende og insisterende i udviklingen af den pædagogiske praksis.
  • kan samarbejde anerkendende med forældre, medarbejdere, ledelsesteam, netværk og forvaltning.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

I henhold til vedtagne regler vil der blive indhentet offentlig straffeattest og børneattest på den kandidat, som anbefales til stillingen.

Se mere om Herluf Trolle børnehus – Herluf Trolle Børnehus (aula.dk)
Se mere om område Trollesminde – Dagtilbudsområde Trollesminde (aula.dk)

Yderligere oplysninger
Ring til sektionslederleder for område Trollesminde Morten Colsted på telefon 72 32 49 03.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 22. februar 2024.
Samtaler gennemføres onsdag den 28. februar 2024 om eftermiddagen. Evt. 2. samtale kan forekomme.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat senest 1. april 2024.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Område Trollesminde, Trollesmindealle, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985027

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet