BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du dansklærer, brænder du for elevernes dannelse i indskolingen?
Har du tydelig struktur i din dagligdag og i samarbejdet med kollegaer?
Hvis ja, så vil vi gerne invitere dig med på holdet på vores Uvelse Afdeling.
Hvad spiller du fagligt ind med?
- Læreruddannet med linjefag dansk og engelsk eller med tilsvarende kompetencer – og mod på at undervise i andre mindre fag i indskolingen.
Hvad med alt det andet?
- Du er glad for arbejdet med børn og indskolingspædagogik og har lyst til at arbejde aldersintegreret på en mindre afdeling med ca. 55 elever. Pt. elever fra 0. til 3. klasse.
- Vi har som skole et stærkt fokus på, at skabe en varieret skoledag og et stærkt skolefællesskab, som børn har lyst til at møde ind til.
- Det er vigtigt, at du kan se dig selv i skolens værdigrundlag, mission og den måde, vi møder andre mennesker på.
- Det er afgørende, at du er indstillet på at indgå i et stærkt forpligtigende teamsamarbejde omkring vores afdeling i Uvelse By med gode sparringsmuligheder på tværs i lærergruppen og fagudvalg samt ved efteruddannelse.
- Du er mødestabil og relationel dygtig i din omgang med børn og voksne.
Hanebjerg Skoles afdelinger er kendetegnede ved
- En distriktsskole med et af Danmarks bedste arbejdsmiljøer (APV juni 2023).
- En folkeskole med god politiker- og forældreopbakning.
- En sund arbejdsplads med højt til loftet og gode udviklingsmuligheder, en udviklende teamkultur, godt arbejdsmiljø og imødekommende kollegaer.
- En skole med mod og lyst til arbejdet med elevernes faglige og alsidige dannelse.
- En skole med gode lokaliteter, undervisningsmaterialer (klassesæt og engangsmaterialer) og adgang til mange fagportaler, nyt hardware i undervisningslokalerne og skønne udeområder.
- En nærværende, omsorgsfuld og retningssættende ledelse.
Vores tre grundværdier på skolen - og det vi vil praktisere i vores møde med eleverne og hinanden
- Fællesskabet er et fælles anliggende
- Vi danner for livet
- Vi vil være fagligt ambitiøse og nysgerrige
Skolen er fordelt på tre matrikler og ligger lige uden for Hillerød i dejlige grønne og åbne områder, nær mark og skov. Vi er en 1-3 sporet skole og har ca. 500 dygtige elever i alt.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.hanebjergskole.dk og på vores dagligt opdaterede Facebook-side, hvor du også kan se videoer m.v. om skolen og vores fede undervisningsaktiviteter (her viser vi alt det skønne vores kollegaer går og laver med eleverne i skolen og HFO!)
Der indhentes straffeattest og børneattest inden ansættelse. Der vil desuden blive indhentet reference fra tidligere arbejdsgiver efter aftale.
Lønfastsættelse efter gældende overenskomst.
Af hensyn til objektiv udvælgelse, beder vi kandidater om ikke at medsende portrætfoto i ansøgning eller i CV.
Ansættelse
Det er en fuldtidsstilling med start 1. maj 2024 eller før.
Ansøgning og CV skal være os i hænde hurtigst muligt, og vi holder samtaler løbende.
Ansøgningsfrist
Fredag den 29. marts 2024
Vi glæder os til at høre fra dig – gerne allerede i dag.
På vegne af ledelsen
Daglig leder Jannick (telefon 72 32 75 08), distriktsskoleleder Frank (telefon 72 32 75 07) og daglig leder Charlotte (telefon 72 32 75 06).
Kom og vær med til at lave rigtig god dannelsesskole i skønne omgivelser
og med et godt kollegialt fællesskab
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hanebjerg Skole, Brødeskovvej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009494