Data- og analysekonsulent søges til Digitalisering & Analyse Afdelingen på Nordsjællands Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nordsjællands Hospital søger konsulent til ansættelse i spændende stilling, hvor du får mulighed for at arbejde med (og udvikle dig i) mangeartede data- og analyseopgaver ift. vores hospitals komplekse drift, styring og udvikling.

Organisatorisk forankring
Du bliver ansat i Digitalisering & Analyse Afdelingen, hvor du kommer til at indgå i Team Analyse, der består af 6 konsulenter i et stærkt og erfarent fagligt miljø. Opgaveløsningen sker i tæt samarbejde med afdelingens andre 2 teams: Team sundheds-IT og administration samt Team planlægning & forbedringer. Der er i alt 18 medarbejdere i afdelingen, der refererer til afdelingschef Tobias Neergaard.

Opgaveløsningen sker i tæt samarbejde med klinikken, direktion og den øvrige administration.

Opgavefelt
Dit opgavefelt som data- og analysekonsulent består i at medvirke til hospitalets drift, styring og udvikling, herunder:

  • Sikre bedst mulig brug af hospitalets sundhedsfaglige ressourcer og kapaciteter på sengeafsnit, ambulatorier og operationsgang og i tværgående kliniske funktioner.
  • Medvirke til Klinikkens udvikling og planlægning af effektive patientforløb af høj kvalitet og effektiv brug af Sundhedsplatformen.
  • Databaseret evaluering og opfølgning på prioriterede indsatser, patientrettigheder, ventetider og kræftpakker mv.
  • Dataunderstøttet omstilling til øget hospitalsbehandling i patienternes eget hjem.
  • Formidling af redskaber og rapporter til klinikken, direktion og den øvrige administration, så hospitalet fortsætter udviklingen som et datadrevet hospital.
  • Organisatorisk forberedelse til flytning til Nyt Hospital Nordsjælland, der forventes indflytningsklar ultimo 2026.
Din profil
Alle med en relevant baggrund opfordres til at søge stillingen også gerne nyuddannede.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau. Du har stor lyst til at arbejde med data og analyse i et komplekst opgavefelt. Du er interesseret i eller har erfaring med statistiske værktøjer såsom Power BI, Python, SAS eller R.

Du arbejder selvstændigt og med stort drive i opgaveløsningen. Du arbejder systematisk og har analytiske evner. Du har fokus på fremdrift og kan samtidig se væsentlige detaljer på rette niveau. Du er interesseret i at formidle resultater.

Vi investerer i dig
Du får store muligheder for selvstændig i opgaveløsningen og for faglig/personlig udvikling. Du bliver grundigt introduceret til dine opgaver, og din læring vil ske i et trygt team samarbejde med stærke kompetencer. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø og en humoristisk omgangstone i hverdagen.

Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes med løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst i regionen. Vi har til huse på matriklen i Hillerød og betjener desuden hospitalsmatriklen i Frederikssund og Sundhedshuset i Helsingør. Din arbejdstid er 37 timer om ugen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte faglig teamleder Torben Brunse Højmark (mobil 40 43 06 86) eller afdelingschef Tobias Neergaard (mobil 29 60 41 09).

Ansøgningsfrist
Upload din ansøgning med CV senest søndag den 4. februar 2024. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Der forventes afholdt samtaler torsdag den 8. februar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969074

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet