Dataenheden i Center for Økonomi søger BI-udviklere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at arbejde i et stort centralt datawarehousemiljø med alle nuancer af data, og er du til en struktur, hvor der ikke er langt fra idé til handling og med stor indflydelse på planlægning og realiserings af egne arbejdsopgaver.

Så er jobbet som BI-udvikler i Dataenheden i Center for Økonomi, Region Hovedstaden, noget for dig. Du bliver en vigtig del af vores udviklingsteam, hvor vi arbejder med data både back-end og front-end. Dataenheden spiller en central rolle i indlæsning og udstillingen af data til alle niveauer i Region Hovedstaden, hvor implementeringen af fælles SAS-platforme og Power BI miljøer og værktøjer, skaber stigende interesse for anvendelsen af vores data.

Om jobbet
Vi er et større datawarehouse team med stort engagement, godt humør og højt til loftet. Vi beskæftiger os med alt indenfor indlæsning, udstilling og rapportering af regionens data, i adskillige udviklings- og driftsmiljøer hvor vi bl.a. sikrer rapportering på nationale og interne måltal. I det daglige bliver du en del af et team på 7 personer, som samarbejder om ETL processer, udstilling i datawarehouse og rapportering i Power BI. Vi arbejder ud fra SAFe konceptet, for at prioritere og koordinere vores opgaver optimalt. Alle teams er tæt integreret og deltager i fælles møder og planlægning.

Arbejdsopgaverne varierer meget, og du får indsigt i mange forskelligartede forretningsområder. Dette indebærer udvikling af tekniske løsninger til at modellere og fremvise data, som eksempelvis:

  • Udvikling af rapporter i PowerBI til forretningsbrugerne
  • Implementering af forretningslogik på data til brug i rapporterne
  • Datamodellering
Vi forestiller os at:
Du har en videregående uddannelse, som har givet dig et fagligt fundament til at forstå og håndtere komplekse problemstillinger indenfor data. Du har nogle års erfaring med data, rapportering, procesoptimering eller lignende. Det er ikke et krav at du tidligere har arbejdet med de mange forskellige værktøjer vi anvender. Vi forventer derimod, at du har lysten og viljen til at lære dem at kende:

  • Rapportudvikling i Power BI (erfaring med DAX er en fordel)
  • Datamodellering i Tabular Editor, Microsoft SQL Server Management Studio og Microsoft Visual Studio
  • Databricks
Kendskab til PowerBI i Cloud er et plus, da vi er på vej i Azure Cloud i Danmarks måske mest visionære datavarehusprojekt, der faciliterer Region Hovedstadens og Region Sjællands medarbejder med rapportering og datasæt til analyse, kvalitetsarbejde og forskning. Vi vil vægte DAX og Databricks kompetencer højt.

Som kollega og medarbejder lægger vi vægt på, at du:

  • forstår at sætte slutbrugerens oplevelse i fokus
  • er en teamplayer, som godt kan lide best practice, vidensdeling og sparring
  • er omhyggelig og tilstræber et højt kvalitetsniveau, og dit arbejde er valideret og veldokumenteret
Vi tilbyder dig:
Et arbejde i et dynamisk miljø, med 65 dygtige kollegaer, og kontakt til mange forskellige dele af vores organisation. Du kommer til at arbejde på et stort SQL-miljø og en Power BI platform med vokseværk. Som en del af Dataenheden får du en arbejdsplads med:

  • frihed, ansvar og indflydelse i dit arbejde
  • stor mulighed for faglig udvikling
  • fællesskab om opgaveløsning, med mulighed for at blive hørt og påvirke løsningen
  • skønt arbejdsmiljø med fast arbejdsplads, med mulighed for op til 2 dages hjemmearbejde
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med flextid og der er mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale. Dit ansættelsessted vil være på vores kontor på Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.

Region Hovedstadens ansatte har mulighed for at benytte sig af indkøbsrabatter og Feriefondens sommerhuse samt medlemskab af regionsgårdens fitness og kunstforening.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Sektionschef Peder Brøgger på tlf.: 28 69 61 63 eller mail: peder.broegger.01@regionh.dk eller Specialkonsulent Sashia Lomholt Karlsen på tlf.: 23741787 eller på mail: sashia.karlsen@regionh.dk

Ansøgningsfrist
Onsdag den 17/1-24. Vi forventer at holde samtaler i uge 4.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959117

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet