BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at starte en helt ny specialenhed, som skal være med til at sikre patientrettigheder for patienter med livstruende sygdomme på kræft- og hjerteområdet på tværs af alle fem regioner? Er du dygtig til at lede andre, er du inddragende og nytænkende – og har du erfaring med at arbejde indenfor et område med stor, politisk bevågenhed, hvor dagsordner udvikler sig hurtigt. Hvis ja, så har vi stillingen til dig.
Om specialenheden
Som led i regeringens ekstraordinære indsats på kræftområdet etablerer regionerne i fællesskab en specialenhed for behandling af livstruende sygdomme. Der er tale om en helt ny enhed, som går på tværs af regionerne.
Specialenheden er en selvstændig enhed, som er organisatorisk forankret i Center for Sundhed i Region Hovedstaden. Du vil referere til enhedschefen i Enhed for Hospitalsplanlægning. Du og specialenhedens øvrige medarbejdere vil samarbejde tæt med de relevante funktioner i Region Hovedstaden og de øvrige regioner.
Ud over dig vil specialenheden bestå af tre medarbejdere med en bred vifte af kompetencer indenfor sundhedsområdet, offentlig forvaltning, kapacitetsstyring og -planlægning samt proces- og projektstyring.
Om dig
Du har en relevant videregående samfundsvidenskabelig uddannelse og erfaring fra arbejdet i en politisk styret organisation. Kendskab til sundhedsområdet er en fordel. Derudover har den rette kandidat følgende kompetencer:
- Erfaring med eller interesse for ledelse
- Strategiske evner og politisk tæft
- En naturlig evne til at motivere og sætte andres kompetencer rigtigt i spil
- Talent for at skabe netværk og finde gode løsninger i samspil med andre og på tværs af organisatoriske hegnspæle
- Erfaring med håndtering af komplekse problemstillinger og implementeringsindsatser
- Er vant til at begå dig i eksterne fora, fx rådgivningsgrupper m.m. nationalt, og kan repræsentere regionerne strategisk og fagligt
Specialenhedens overordnede formål er at styrke samarbejdet om kapacitet mellem regionerne og skabe et bedre fælles vidensgrundlag for at robustgøre udredning og behandling af patienter med kræft og visse hjerte- og karsygdomme.
Du vil være med til at prioritere og tilrettelægge opgaverne i specialenheden på baggrund af regionernes behov. Eksempler på specialenhedens kommende opgaver er:
- Udarbejdelse af kapacitetsanalyser på områder, som er omfattet af patientrettighederne på kræft- og hjerteområdet
- Understøtte en effektiv udnyttelse af regionernes kapacitet og understøtte regionernes samarbejde på området, bl.a. ved sekretariatsbetjening af arbejdsgrupper og lignende
- Understøtte regionernes brug af udenlandsk kapacitet
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Vi sigter mod tiltrædelse den 1. marts 2024 eller snarest derefter.
Ansøgning og ansættelsesforløb
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og relevante bilag senest d. 12. januar 2024 og forventer at samtalerne kommer til at foregå i uge 3 og 4. Der vil være to samtalerunder. Inden anden samtalerunde vil der være en personlighedstest.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef for Hospitalsplanlægning Kirsten Hansen. Send en sms på 2032 3086 med henblik på at aftale et tidspunkt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964005