BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hillerød Vest Skolen har i alt ca. 850 elever fordelt på 2 afdelinger
De ca. 100 elever går på afd. Alsønderup, som ligger i grønne områder med god plads. Ålholm er placeret i et boligkvarter i udvikling i den vestlige del af Hillerød by.
Vi er optaget af at skabe trivsel, udvikling og læring både hos vores elever og medarbejdere. Vi har bl.a. teamsamarbejde og mellemformer som nogle af vores indsatsområder. Vi er derudover en skole, der er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores elever, og vi er inspirerede af NEST-pædagogik. I dette skoleår har vi NEST-lignende klasser på 0., 1. og 2. årgang på afd. Ålholm. På den øvrige del af skolen på begge afdelinger arbejder vi NEST-inspireret.
Vi lægger vægt på, at du
- ser god undervisning som en kombination af faglighed og samarbejde
- formår at skabe gode relationer samt lægger vægt på den gode og respektfulde kommunikation med og om elever, kolleger, forældre og ledelse. Vi prioriterer trivsel højt
- benytter struktureret klasseledelse
- er både ordentlig og vedholdende
- underviser med tanke på at inddrage bevægelse og udemiljøet
- kan bidrage til at skabe inkluderende læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for alle slags elever
- er nærværende, ressourceorienteret og dygtig til relationsarbejde, som vi ser som meget vigtige elementer i børns skolegang
- kan se bag om adfærd og har mange greb
- har et børnesyn, som ligger sig op ad Hillerød Kommunes børne-/unge politik
- er uddannet lærer.
Særligt for stillingen til afd. Alsønderup
En lille skole med højt til loftet og udeskole som vision
Vi søger en dygtig og engageret lærer med faglighed og hjertet på det rette sted. Vi mangler en lærer på vores mellemtrin, hvor der for nuværende er en aldersblandet 5.- 6. klasse og en 4. klasse. Du får to skønne makkere, som kender børnene og skolen gennem mange år.
Vi har brug for, at få dækket følgende fag: engelsk, H/D (sløjd), N/T, kristendom samt idræt på både mellemtrin og indskolingen.
Dækker du ikke hele ovenstående fagpakke, så søg endelig alligevel. Vi er optaget af at få dig, som matcher vores nære og gode arbejdsmiljø.
På Alsønderup ønsker vi, at du
- kan undervisningsdifferentiere og navigere i det aldersblandede
- har erfaring og glæde ved udeskoleundervisning og praksisfaglighed.
Særligt for stillingen til afd. Ålholm
Vi søger efter en lærer, der kan varetage undervisningen gerne i et eller flere af følgende fag: Dansk og engelsk i udskoling og tysk på mellemtrinnet og i udskolingen
På Hillerød Vest Skolen tilbyder vi
- en skole med et meget engageret og positivt personale, hvor trivsel, anerkendelse og faglighed er en stor del af dagligdagen
- et velfungerende pædagogisk miljø med en samarbejdskultur, der tager udgangspunkt i teamsamarbejde
- et stærkt og velfungerende kollegialt fællesskab
- en udviklingsorienteret arbejdsplads
- en forældregruppe, der bakker op om vores arbejde
- et velfungerende samarbejde med kollegaer på tværs af faglighed
- en ledelse der bakker op
- lyse og velholdte miljøer, såvel ude som inde - med god plads
- en uformel og humoristisk tone i vores samarbejde
- en skole, hvor kerneværdierne er trivsel, læring, ansvar og samarbejde.
Ansøgning, med relevante oplysninger, CV samt dokumentation for uddannelse og eventuelle anbefalinger, sendes via link på denne side.
Vi søger to uddannede lærere på fuldtid med tiltrædelse den 1. november 2024 eller snarest.
Du kan få mere at vide om os på https://hillerodvestskolen.aula.dk/ eller ved at kontakte
- afdelingsleder for afd. Alsønderup, Katrine Schønau tlf. 72 32 74 10,
- afdelingsleder på afd. Ålholms mellemtrin Maria Ayozie tlf. 72 32 74 20
- distriktsskoleleder Ole Vadskær tlf. 72 32 74 40.
Du er også meget velkommen til at træffe aftale om besøg.
Ansøgningsfristen søndag d 22. september og samtaler vil finde sted onsdag den 24. september fra kl. 15:00
Stillingen skal søges elektronisk – marker tydeligt om du søger:
- Stilling 1: Alsønderup
- Stilling 2: Ålholm
- Eller begge stillinger
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hillerød Vest Skolen, Teglværksvej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101850