BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du passioneret omkring arbejdet med udvikling af løsninger, der bidrager til omstilling af energisystemet til at være baseret på vedvarende energi? Og ønsker du at bidrage til de nationale målsætninger om mere grøn strøm i 2030? Så kan du blive en del af vores team i Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden og være med til at gøre en forskel.
Om os
Vores enhed Mobilitet, Interregionale Samarbejder, Klima og Uddannelse hører til Center for Regional Udvikling, hvis arbejde er knyttet op på de politiske ønsker og målsætninger i den Regionale Udviklingsstrategi. Her får du mulighed for at blive en del af et engageret team samt en større enhed, der arbejder inden for områderne klima, mobilitet, uddannelse og interregionale samarbejder. Her er fokus på udvikling og højt til loftet. Der er gode muligheder for at finde inspiration og opbygge relationer, samarbejder og projekter på tværs af fagområder.
I Center for Region Udvikling arbejder vi bl.a. med udviklingsprojekter i den regionale geografi, som dækker 29 kommuner. Vores arbejde med energiomstilling karakteriseres af en helhedsorienteret tilgang, hvor vi samarbejder med en lang række aktører på tværs af administrative grænser med ønsket om at få den nyeste viden ud i praksis. Læs mere om nogle af vores projekter her.
Om stillingen
Som medarbejder i denne rolle vil du få ansvar for forskellige opgaver med særlig vægt på projektudvikling, fondsansøgninger og aktørinddragelse. Vi har igennem årene samarbejdet med forsyningsselskaber og kommuner for at skabe en fælles retning for omstilling af energisystemet.
Det, der er behov for fremover, er i høj grad at der skal ske en kobling af forskellige sektorer, forbrug og produktion. Dette indebærer, at fx varmesektoren, elsektoren og transportsektoren kan blive koblet tættere sammen i løsninger, der bidrager til, hvordan el og varme kan hjælpe med at balancere hinanden i forhold til produktion og efterspørgsel af grøn energi.
I Region Hovedstaden faciliterer vi derfor, at løsninger udvikles og gennemføres i et tæt samspil mellem mange aktører. Vi samler nøgleaktører til dialog og nye samarbejder med fokus på at identificere barrierer samt udvikle, afprøve og demonstrere mulige løsninger og nye veje. Vi arbejder primært med partnerskabs – og udviklingsprojekter med det formål at hjælpe med omstillingen hos kommuner, forsyningsselskaber og virksomheder indenfor regionens geografiske område. Det, der vil fylde mest i stillingen, er:
- udvikling af projekter med fokus på løsninger indenfor vedvarende energi og måden, energi kan anvendes og kobles
- fundraising i forbindelse med igangsættelse af nye regionale partnerskabs- og udviklingsprojekter.
- miljø- eller samfundsfaglig uddannelse og erfaring indenfor klima, vedvarende energi og bæredygtighed
- fagligt indblik og erfaring indenfor udvikling af fremtidens energisystemer
- erfaring med at drive projekter (herunder projektadministration), omsætte faglig viden ind i projekter samt kendskab og gerne erfaring med processen ved fundraising af projekter
- erfaring med at etablere og arbejde i partnerskaber
- struktureret tilgang og evne til at have mange bolde i luften samtidig
- gode kommunikationsfærdigheder og erfaring med politisk betjening i en offentlig organisation
- evne til skifte mellem opgaver efter behov og arbejde i dybden projektmæssigt over længere perioder.
Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid er på 37 timer. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. maj 2024. Øvrige løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er på Regionsgården (Center for Regional Udvikling) i Hillerød og med mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider. Der er flere muligheder for at komme til og fra arbejde, idet vi gør brug af samkørsel samt har pendlercykler placeret på Hillerød Station.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos specialkonsulent Nete Pilemand på telefon 2999 7904 eller hos enhedschef Lise Lotte Toft på telefon 2917 5706.
Ansøgningsprocedure
Du søger jobbet ved at sende din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist er den 10. marts 2024, og vi afholder ansættelsessamtaler d. 14. marts 2024.
Gør en forskel for energiomstillingen – ansøg nu!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997826