Har du et stærkt ressourcesyn, vil du være med til at uddanne fremtidens fagpersoner – og gøre en reel forskel for mennesker og samfund?
Vi søger en engageret underviser med sygeplejefaglig uddannelse, som brænder for praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning – og som har lyst til at være en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab i Hillerød.
Du bliver underviser på social- og sundhedsuddannelserne – primært på social- og sundhedsassistentuddannelsen inkl. grundforløbet. Du kommer bl.a. til at undervise i uddannelsesspecifikke fag inden for uddannelsen, samt er med til at formidle uddannelserne til de helt unge gennem intro til broundervisning.
Undervisningen er tilrettelagt tværfagligt og praksisnært og kobler teori, simulation og erfaringer fra praksis. Undervisningsformerne spænder bredt – fra facilitering og faglige oplæg til gruppearbejde, projektarbejde, simulation, færdighedstræning og vejledning.
Du bliver en del af et team, hvor vi samarbejder tæt om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, og hvor videndeling, refleksion og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen.
Indflydelse og udviklingsmuligheder
Som underviser på SOSU H får du stor mulighed for at præge både undervisningen og den fortsatte udvikling af uddannelserne. Vi arbejder tæt sammen med praksis og er dagsordenssættende inden for faglig og pædagogisk udvikling.
Hos os:
- Eksperimenterer vi med nye undervisningsformer
- Udvikler vi vores didaktiske og pædagogiske kompetencer sammen
- Har vi fokus på både faglig kvalitet og trivsel for unge og voksne elever
Vi forestiller os, at du:
- Har relevant praksiserfaring, gerne fra det somatiske, psykiatriske område og/eller primærsektoren
- Har en sygeplejefaglig uddannelse, social- og sundhedsassistentuddannelse eller tilsvarende, med min. 5 års erfaring
- Har interesse for – og gerne erfaring med – undervisning af unge og voksne
- Har et anerkendende menneskesyn og evner at skabe motiverende læringsmiljøer og stærke relationer
- Kan tilrettelægge tværfaglig, praksisnær og differentieret undervisning
- Arbejder innovativt, anvender IT naturligt og bevarer overblik i en travl hverdag
- Har en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller kompetencer svarende hertil – eller er indstillet på at påbegynde uddannelsen
Du får mulighed for at styrke dine pædagogiske og didaktiske kompetencer i en organisation, der følger udviklingen tæt. Når du er godt i gang med undervisningen, vil du gradvist blive inddraget i udviklingsopgaver – fx udvikling af nye uddannelser i takt med arbejdsmarkedets behov.
Er det noget for dig? Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via knappen ”søg stilling” nederst på siden. Det er kun ansøgninger, der sendes via rekrutteringssystemet, der kommer i betragtning.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation og du vil blive indplaceret på baggrund af dine kvalifikationer.
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Vi har røgfri arbejdstid. Tjenestestedet er Munkeengen 22, 3400 Hillerød, men kan også lejlighedsvis være på vores øvrige afdelinger.
Spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Berit Y. Simony Andersen, mail: ban@sosuh.dk eller tlf. 2056 5323.
Ansøgningsfrist og proces. Vi håber at se din ansøgning senest torsdag d. 27. august kl. 12. Forventet tiltrædelse d. 1. oktober 2026 eller snarest muligt efter aftale. Vi holder samtaler løbende og senest fredag d. 28. august 2026.
SOSU H vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
SOSU H Munkeengen, Munkeengen , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1de95e15-3f58-45d2-a907-ca754ad0456b