Enhedssekretær til spændende og alsidig stilling i enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du selvstændig, struktureret og servicemindet, og har du gode koordinerings- og samarbejdsevner, så er det måske dig, vi står og mangler til at understøtte chef- og medarbejdergruppen i arbejdet med enhedens drift og udvikling.

Om stillingen
Enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed (KFP) består af cirka 55 engagerede medarbejdere og er en del af koncerncenteret, Center for Sundhed (CSU), der har til opgave at understøtte Region Hovedstadens sundhedsvæsen. I KFP søger vi en enhedssekretær, der som nøgleperson med overblik, positiv indstilling og gode kommunikative evner kan holde styr på stort og småt, binde løse ender sammen og sikre, at enheden fungerer optimalt.

Som enhedssekretær vil dine opgaver spænde bredt og du skal have lyst til både at understøtte driften af enheden på tværs af syv teams og tre chefer samt til at samarbejde om planlægning, afholdelse og evaluering af forskellige arrangementer og kurser. Blandt andet vil en af dine første opgaver være at bistå den nationale projektledelse i et Lærings – og Kvalitetsteam (LKT) med at afholde en række mindre og senere hen større arrangementer for klinikere på tværs af landet.

Du skal fungere som betænksom og proaktiv blæksprutte og varetage administrative og praktiske opgaver på tværs af hele enheden, herunder opgaver, der bl.a. relaterer sig til kalenderstyring, mødeplanlægning, rekruttering og onboarding, indkøb og kursusadministration.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling i et dynamisk miljø, hvor to dage aldrig vil være ens. Med stillingen følger en bred palette af forskelligartede opgaver med både store og små leverancer, som løses selvstændigt eller igennem gode teambaserede samarbejder på tværs af forskellige fagområder. Du vil referere til enhedschefen i KFP og fungere som enhedens forlængede arm med en bred kontaktflade og vil således få mulighed for at skabe et bredt netværk på tværs af Center for Sundhed. Vi tilbyder desuden gode arbejdsforhold med mulighed for faglig og personlig udvikling samt fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.

Om dig
Vi søger lige netop dig, hvis du

  • har et godt overblik og formår at prioritere din tid effektivt og kan håndtere mange forskelligartede opgaver side om side.
  • kan arbejde selvstændigt, får tingene til at ske og har mod til at byde ind med løsningsforslag på stort og småt.
  • har gode samarbejdsevner og trives i en organisation med mange forskellige fagligheder og formår at inddrage relevante bidrag på tværs af teams og enheder i din opgaveløsning.
  • er en dygtig arrangør og kan få ethvert arrangement - stort eller småt - til at fungere topprofessionelt. allerede er superbruger af Kursusportalen eller er villig til at blive det.
  • har en systematisk tilgang til arbejdet og en vilje til at tilegne dig ny viden og kompetencer.
Hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation eller større virksomhed er det en fordel.


Om os
Opgaveporteføljen i KFP består blandt andet af opgaver relateret til det nationale kvalitetsprogram, patientsikkerhedsområdet, forskningsområdet, medicinområdet, kliniske vejledninger, kvalitetsdatabaser mv. Vi understøtter forsknings-, patientsikkerheds- og kvalitetsarbejdet på regionens hospitaler i samarbejde med regionens IT-organisation, de sundhedsfaglige (speciale)råd, andre administrative enheder, koncerndirektionen og de politiske udvalg. Desuden arbejder vi med udvikling af kvaliteten i praksissektoren, ligesom vi indgår i fællesregionale og nationale samarbejder. En hovedopgave for enheden er således at facilitere arbejdet med kvalitet, forskning og patientsikkerhed i regionen og skabe beslutningsgrundlag til gavn for det samlede sundhedsvæsen.

Fysisk holder vi til i lokaler på Regionsgården i Hillerød.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedssekretær Gry Nordby Hallasmøller på tlf. 24 98 75 80

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling og vi ønsker en kollega på 37 timer ugentligt med start 1. august 2024 eller efter aftale. Ansættelsen vil ske i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV til os online senest den 3. juni 2024.
Samtaler forventes afholdt d. 6. juni 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050749

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet