Drømmer du om at gøre en forskel for samfundet ved at bringe den nyeste sundhedsforskning godt på vej? Vil du være en del af et team, hvor vi udvikler hinandens kompetencer og stemningen er i top?
I sekretariatet for De Videnskabsetiske Komitéer for Region Hovedstaden søger vi en erfaren jurist, der vil være med til at styrke rammerne for forskning på sundhedsområdet og sikre forsøgspersoners rettigheder på et fortsat mere komplekst sagsområde.
I Sekretariatet for De Videnskabsetiske Komiteer betjener vi seks videnskabsetiske komiteer for Region Hovedstaden. De Videnskabsetiske Komiteer godkender sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der indebærer forsøg på mennesker. Komiteernes opgave består i at sikre, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, herunder at hensynet til forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og velbefindende går forud for videnskabelige og samfundsmæssige interesser.
Sekretariatet har ansvar for at sagsbehandle ansøgninger om godkendelse af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, og sørge for at sagerne til komiteerne er oplyste. Til det søger vi vores nye jurist-kollega, der har interesse for videnskabsetik og sundhedsjura.
Om stillingen
Du skal indgå i sekretariatsbetjeningen af Region Hovedstadens videnskabsetiske komiteer, og dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Sagsbehandling – dvs. juridisk og etisk gennemgang af forskningsansøgninger, ofte i tæt dialog med forskerne
- Behandling af ændringer til godkendte forskningsprojekter (tillægsprotokoller) i samarbejde med komiteernes formænd
- Rådgivning og besvarelse af mundtlige og skriftlige forespørgsler med relation til reglerne om sundhedsforskning
- Deltagelse på komitémøder som (juridisk) sekretærbistand
- Tilsynsopgaver
- Ajourføring og udvikling af viden og praksis, ofte via tværregionale fora og i arbejdsgrupper m.m. internt i regionen
- Andre ad hoc-opgaver, f.eks. høringer, aktindsigt m.m.
Om dig
Vi søger en dygtig jurist, som har interesse for videnskabsetik og sundhedsjura, og som ønsker en fagligt spændende, udfordrende og sjov stilling.
Vi forestiller os, at du er erfaren jurist, og at du:
- er interesseret i kompleks sagsbehandling inden for forskning og sundhedsområdet
- kan have overblik over og arbejde selvstændigt og effektivt med egne sager
- er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt – også på engelsk
- er en teamplayer, som aktivt medvirker til både fagligt og personligt at styrke teamets arbejde og kultur.
Om os
Sekretariatet består aktuelt af 14 medarbejdere, heraf 11 sagsbehandlere, hvor otte er jurister. Vi er organiseret i Center for Sundhed (CSU) i Region Hovedstaden, som i det daglige varetager hovedparten af de administrative planlægnings- og udviklingsopgaver samt en række driftsorienterede opgaver på tværs af hele sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden.
Du bliver en del af en arbejdsplads med en god stemning og en høj faglighed. Du vil indgå i et uformelt miljø, hvor det kollegiale fællesskab vægtes højt. Du får mulighed for at komme tæt på forskere og politikere, samt bidrage til at styrke forskningen og forsøgsdeltagernes rettigheder.
Vi lægger stor vægt på et positivt samarbejde, hvor alle deltager aktivt og sparrer med hinanden, og hvor det er trygt at afklare sine spørgsmål. Alle har mulighed for at byde ind og påtage sig nye opgaver med fokus på udvikling af faglige og personlige kompetencer. Som ny medarbejder får du tildelt en mentor og vi tilrettelægger et introduktionsprogram, hvor du introduceres til organisationen og de faglige opgaver, samtidig med at du lærer dine nye kollegaer at kende.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Region Hovedstaden og relevant faglig organisation. Du vil blive indplaceret som specialkonsulent eller konsulent alt efter din erfaring og faglige forudsætninger. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer/uge med rig mulighed for fleksibel tilrettelæggelse og hjemmearbejdsdage, og ved den rette kandidat er det også muligt at blive ansat på deltid. Vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og fritid, og værner om hinanden.
Tiltrædelse: 1. maj 2025 eller efter aftale.
Ansættelsesstedet er Center for Sundhed, Borgervænget 3, 2100 København Ø, og arbejdet udføres i tæt samarbejde med Center for Sundhed, der hører til på Regionsgården i Hillerød.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Michael Harbo Paulsen på telefonnummer 21184780 eller sektionschef Birgit Marie Nielsen på birgit.marie.nielsen@regionh.dk
Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen ved senest søndag den 2. marts 2025 at uploade ansøgning, CV, eksamenspapirer og evt. andre relevante bilag i vores elektroniske rekrutteringssystem, der kan tilgås via linket her på siden.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler med første samtale den 5., 6. og 7. marts, og 2. samtale den 10., 11. og 13. marts, men kandidater kan blive indkaldt løbende.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/16f92202-3e80-4470-9f81-79c5bb6bce13