BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en sygeplejerske, der 1/5 af tiden arbejder med kvalitetsinitiativer i vores funktioner i Hillerød. Dvs. både i det udekørende team, og i vores FAM-senge. Din daglige forankring afhænger af dine interesser og erfaring.
Vi har særligt brug for dig til at understøtte:
- Løbende opfølgning på faglige initiativer, og herunder daglig undervisning
- Understøtte faglige tiltag, herunder også opdatering af vores digitale redskab til introduktion og kompetenceudvikling (MyMedCards)
- Videndeling og faglig supervision af sygeplejepersonalet i forhold til det specifikke patientforløb
- Medvirke ved implementering af nye tiltag
- Medvirke i udarbejdelse og revidering af arbejdsgangsbeskrivelser, vejledninger og introduktionsmateriale
Om os: Sygeplejen hos os tager udgangspunkt i Fundamentals of Care, og vores patienter har virkelig brug for en indsats både af relationel, fysisk og social karakter. Du skal trives med behovet for hurtige forløb, samtidig med et målrettet fokus på at undgå overbehandling og at udgangspunktet er patienters og pårørendes forventninger, og ikke kun muligheder.
Afdelingen består af et sengeafsnit på vores matrikel i Frederikssund samt det Tværsektorielle Team og 8 senge i den fælles akutmodtagelse i Hillerød. Teamet understøtter aktiviteter rettet mod forebyggelse af indlæggelser/genindlæggelser ved at arbejde målrettet med gode udskrivelser og behandle patienter i hjemmet. Det er en spændende afdeling, hvor vi sygeplejefagligt spænder over forskellige kompetencer og erfaringsniveau. Afdelingens lægefaglige team spænder også bredt og består af mange forskellige speciallæger.
Du kan se vores film om afdelingen her og læse mere om afdelingen her
Du skal søge hos os hvis du:
- Trives med ekstra ansvar, og vil stå forrest som rollemodel for sygepleje
- Har mange gode ideer, og er god til at fører dem ud i praksis
- Vil udvikle og gennemføre de bedst mulige patientforløb
- Vil bidrage aktivt til et godt samarbejde på tværs af funktioner, afdelinger og sektorer
- Reflekterer over egen og andres faglighed og bruge den til at understøtte vores fælles opgave og mål.
- Du har flere års erfaring som sygeplejerske
- Du har måske erfaring med kvalitetsarbejde, men det vigtigste er du brænder for det
- Du brænder for at sætte sygeplejen på dagsordenen til de patienter, der har allermest brug for den.
- Du trives i et job, hvor hver dag er forskellig, og hvor løsninger findes sammen.
- Du har kendskab til hospitalsvæsenet, men også meget gerne indsigt i eller erfaring fra primær sektor.
- Du er dygtig til at samarbejde, tværfagligt og tværsektorielt.
Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål, eller vil du hører mere, eller vil du gerne have gratis kaffe? – så kan du bare ringe/skrive til Oversygeplejerske Johanne Dyvelkov johanne.dyvelkov.wissing.01@regionh.dk / 23 27 72 31. Vi tilbyder fuldtidsstilling, eller timetal efter ønske. Du har medindflydelse på vagtplanen. Der er skiftende vagter og weekend vagt hver 3.weekend. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6069484