Et job hvor du kan gøre forskel - er du vores nye socialrådgiver?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to socialrådgivere til vores distriktsteams, som primært varetager de sociale sager pr. 1. februar 2024.

Hos os er dit fokus ikke kun barnet/den unge. Du kommer til at arbejde med hele familien og er dermed med til at sikre viden og kontinuitet for familien.

Du bliver en del af en arbejdsplads i udvikling, en tydelig ledelse og kolleger som er gode til både det monofaglige og det tværfaglige samarbejde. Vi sætter en dyd i høj faglighed, anerkendelse og masser af grin. Og er du nyuddannet, hjælper vi dig selvfølgelig og giver dig en god oplæring og mentorordning

Du kan gøre en forskel
Dine opgaver udgør en vigtig brik i forhold til at gøre en forskel for børn, unge og familier. Ud over løbende at tilbyde råd og vejledning, får du også mulighed for at følge de indsatser, vi sætter i søen fra start til slut.

Familiesektionen arbejder kontinuerligt og målrettet på, at have et sagstal, som giver mulighed for at løse opgaverne rettidigt, med omtanke og med mere tid til den enkelte familie og den fælles tværfaglige opgaveløsning. Vi har derfor med politisk støtte opnormeret med flere socialrådgivere igennem det sidste år.

Dine opgaver bliver bl.a. at

  • tilbyde råd og vejledning.
  • fremskudt rådgivning i daginstitutioner
  • lave afdækning og udarbejde børnefaglige undersøgelser.
  • iværksætte og følge op på støtte indsatser i forhold til børn, unge og deres familier.
  • indgå i et tværfagligt team, bestående af sundhedsplejerske, psykolog og logopæd.

Hvem er vi
Vi er 45 socialrådgivere som er fordelt i 4 distriktsteams, en modtagelse og to specialteams. Alle teams rummer viden om spædbørn, småbørn og unge og alle teams er blandet nyuddannede og en del som har været her i mange år. Herudover er vi tre familieplejekonsulenter, fire faglige ledere og en sektionsleder.

Socialrådgiverne sidder fysisk, i distrikter, sammen med sundhedsplejersker, logopæder og psykologer. Vi er alle samlet på samme etage på rådhuset og det er vi rigtig glade for, da det gør det tværfaglige samarbejde lettere, når vi kender hinanden godt og samtidig har vi også brug for og mulighed for monofaglighed. Vi har en stor udføreenhed som også er nogle af vores nærmeste samarbejdspartnere og sammen med dem udvikler vi kontinuerligt tilbud som passer til borgernes behov for støtte.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 10. januar 2024.
Indkaldelser til samtaler sker i uge 3 og vi afholder samtaler i uge 4, 2023 på Hillerød rådhus.

Er du nysgerrig og vil vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkomme til at ringe til sektionsleder i Familiesektionen Line Stentoft på telefon 72 32 55 20.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Familier og Sundhed (administrationen), Trollesmindealle, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964209

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet