Faglig og Innovativ Medarbejder til Nært Sundhedsvæsen og Telemedicinske Programmer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe et sundhedsvæsen med fokus på mere behandling hjemme, udbredelse af digitalt understøttede patientforløb samt større fleksibilitet og sammenhæng for patienterne? Og vil du være med til at løse opgaver i tæt samarbejde med hospitaler, kommuner og almen praksis? Så er du måske vores nye kollega.

Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med engagerede kolleger med stor faglighed, og hvor opgaverne løses i et tæt samarbejde med mange interessenter. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, herunder hjemmebehandling og telemedicin, har stor bevågenhed, og du skal være med til at sikre en kobling mellem det politiske system, udvikling og den daglige drift.

Om stillingen
Du vil få en særlig opgave i at bidrage til at understøtte de nationale tværsektorielle telemedicinske programmer for hjemmemonitorering til borgere med KOL, hjertesvigt og evt. kommende sygdomsområder, og du vil sammen med gode kolleger være en del af både den tværsektorielle klinisk-organisatoriske driftsorganisation samt det tværsektorielle programsekretariat for hjertesvigt og evt. kommende sygdomsområder.

Derudover vil du indgå i enhedens øvrige opgaver med at understøtte implementeringen af mere behandling hjemme og fremtidige arbejdsgange i sundhedsvæsenet. Opgaveporteføljen kan ændre sig løbende og kan også udvikle sig i takt med, at du udvikler dig i stillingen.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Planlægning af og deltagelse i diverse kliniske, administrative og tekniske arbejdsgrupper i relation til de nationale telemedicinske programmer
  • Planlægning af implementeringsaktiviteter inden for de nationale telemedicinske landsdelsprogrammer i tæt samarbejde med klinisk praksis
  • Diverse sekretariatsbetjeningsopgaver, herunder kommenteringer, udarbejdelse af mødemateriale, notater mv.
  • Deltagelse i prioriterede indsatser inden for mere behandling hjemme
  • Deltagelse i teamets og enhedens øvrige udviklingsarbejde
Om dig
Du har et godt kendskab til sundhedsvæsenet og en forståelse for digitale løsninger. Du har f.eks. en sundhedsfaglig baggrund med en akademisk overbygning eller f.eks. en kandidat i folkesundhedsvidenskab eller sundhedsinformatik. Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation vil være en fordel.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er engageret, nysgerrig og har et godt humør
  • Er fagligt og analytisk stærk
  • Har en god data- og teknikforståelse
  • Har en skarp pen og kan formidle komplekse problemstillinger i et klart sprog
  • Har interesse for innovation og anvendelse af teknologi
  • Har gode samarbejdsevner, som du kan anvende på tværs af faggrupper og sektorer
  • Har erfaring med projektdeltagelse/-ledelse og udviklingsprocesser
  • Er en teamspiller, der både tager ansvar for egne opgaver og bidrager til fællesskabet
Hvem er vi?
Du bliver ansat i Enhed for det Nære Sundhedsvæsen i Center for Sundhed, konkret i sektion for telesundhed og sundhedsinnovation, som refererer til enhedschefen. I enheden arbejder vi med at binde sundhedsvæsenet sammen på tværs af hospitaler, kommuner og praksissektor. Vi arbejder med opgaver inden for sundhedsinnovation, planlægning og udvikling af tværsektorielt samarbejde, praksissektoren og digital kommunikation, forebyggelse og kvalitet i patientforløb samt indsatser, der understøtter mere behandling hjemme. Vi arbejder udviklingsorienteret og med kontakter på mange niveauer blandt sundhedsvæsenets aktører.

På din nye arbejdsplads vil du opleve et arbejdsmiljø med højt tempo, høj faglighed og engagement. Du vil også opleve stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og respekt for, at hverdagen også skal hænge sammen derhjemme.

Du vil hos os blive en del af en større enhed på ca. 45 medarbejdere. Vi lægger vægt på godt kollegaskab, højt humør og plads til forskellighed, og som enhed gør vi meget for at sikre fællesskab og trivsel. Vores primære arbejdssted er Regionsgården i Hillerød, hvor vi bor i dejlige grønne omgivelser og nyder at gå tur i skoven i frokostpausen. Transport kan foregå i samkørselsordning.

Enheden er en del af Center for Sundhed (CSU), der varetager den overordnede sundhedsfaglige og strategiske planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet for knap 2 mio. borgere i Region Hovedstaden.

Kom og vær med til at sætte dit præg på en organisation i rivende udvikling og med vigtige dagsordener! Det bliver både sjovt, meningsfuldt og udfordrende.

Yderligere oplysninger
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til programleder, Mette Krog Andreasen på tlf. 20 55 95 37 eller enhedschef, Nina Husfeldt Clasen på tlf. 25 36 99 12.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst med Region Hovedstaden.
Vi ønsker så vidt muligt stillingen besat pr. den 1. november 2024.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er mandag den 2. september 2024. Ansøgning sendes elektronisk.

Det vil være samtaler den 9. og 10. september (1. runde) og 26. september 2024 (2. runde).

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093788

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet