Fagligt udfordrende stilling som pædagog til Familiebehandlingstilbuddet Børnehuset Buen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en uddannet pædagog eller en medarbejder med anden relevant socialfaglig uddannelse til vores Familiebehandlingstilbud Børnehuset Buen

Stillingen er på fuld tid og til besættelse 1. september 2024 eller hurtigst derefter.

Børnehuset Buen er et familiebehandlingstilbud for børn i alderen 4 år og op efter og deres familier. Der er tale om børn og familier med længerevarende og komplekse problematikker og for flere er Børnehuset Buen et alternativ til anbringelse uden for hjemmet. Du kan læse mere om os på Børnehuset Buens hjemmeside. Her ligger også en film, der beskriver vores arbejde og værdigrundlag.

Børnehuset Buen har igennem årene vokset sig stort og dækker efter en organisationsændring i kommunen, også STI-Indsatsen (særlig tilrettelagte indsatser). Det betyder, at der etableres særlig tilrettelagte opgaver med børn, unge og familiesager hvis støttebehov, ikke umiddelbart dækkes helt eller kun delvist af kommunens allerede etablerede støtte tilbud. Stillingen er delt imellem funktion i Børnehuset Buen og opgaver i STI.

I funktionen i Børnehuset Buen vil du deltage i teamet og både arbejde selvstændigt med behandlingsarbejdet i ”egne” kontaktperson familier og børn, ligesom du vil deltage i Buens arbejde med børnegrupper på det vi kalder Børnehus dage. I STI funktionen vil arbejdet primært foregår i familiernes hjem eller andre arenaer hvor familierne/børnene er tilknyttet og samarbejdet kan være med andre aktører, henholdsvis fra kommunens andre støttetilbud eller eksterne. Omkring hver STI indsats sammensættes en målrettet indsats med de fagpersonaler som opgaven kalder på.

I begge funktioner må der forventes en del eftermiddags og aften arbejde og da opgaverne er mangeartet kalder det på god evne til omstillings parathed og fleksibilitet og en god portion kreativitet. Det er til gengæld aldrig kedeligt.

Vi søger en medarbejder som

  • Er en faglig dygtig pædagog eller med anden socialfaglig uddannelse eller har du solid arbejdsmæssig erfaring netop med målgruppen og anden relevant uddannelse/kurser, der kan godtgøre et fagligt tilstrækkeligt niveau.
  • Har solid erfaringer i at arbejde med udsatte børn og familier.
  • Er tryg ved at kunne varetage også de svære samtaler
  • Er tydelig i sin kommunikation både mundtlig og skriftlig – med erfaring i at skrive status/pædagogiske handleplaner.
  • Er udstyret med et blik for det mulige og er løsningsfokuseret
  • Har et godt overblik og trives med en travl hverdag med mange bolde i luften
  • Er fuld af godt humør.
  • Er god til at samarbejde og som både kan vejlede, guide, give plads, anerkende og rammesætte.
  • Er tillidsvækkende i din person, så man er tryg ved og får lyst til at følge dig. Du er klar til at gå forrest hvis det er det, der skal til.
  • Er udstyret med kørekort
  • Det anses for en fordel, at du har viden og erfaring med arbejdet med yngre børn og deres forældre og/eller børn med autisme/ADHD.

Og kan du samtidig trives med
  • Være primær kontaktperson på en gruppe børn og deres familier og tovholder på indsatsen for og omkring dem.
  • Deltage i børnehusdagene for børnegrupper, med planlagte og målrettede aktiviteter sammen med dine kollegaer.
  • Selv at tilrettelægge en stor del af din arbejdstid
  • Både at arbejde selvstændigt ude i familierne og samtidig være team-player og tit frontløber
  • At udholde at nogle gange er det svært og at processer i forandringsarbejdet kan tage tid
  • At til tider være ”det vikarierende håb og motor” i motivationen for forandringer, og samtidig være respektfuld, åben og ærlig omkring det du ser.
  • Have en del eftermiddag og aftenarbejde

Der kan forekomme weekendarbejde – hvilket dog ikke er fast og skemalagt.

Så kan vi tilbyde
  • En faglig spændende arbejdsplads - som altid er aktiv og i bevægelse
  • Store muligheder for, at du kan have indflydelse på dit arbejde
  • Tæt samarbejde både med engagerede gode kollegaer og ledelse om opgaven
  • Store muligheder for reelt at kunne handle og gøre en forskel
  • Den engageret og faglig dygtig kollegagruppe at sparre med og ekstern supervisor

Løn efter overenskomsten på området.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte leder Gitte Jørgensen på telefon 72 32 45 82 for at høre nærmere.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 19. juni 2024 kl. 12.00.
Samtaler holdes løbende.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Buen, Buevej, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055418

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet