En 80-årig kvinde fra Hillerød blev offer for et svindelnummer, da en person udgav sig for at være fra banken. Den falske bankmand kontaktede kvinden to gange fredag eftermiddag og oplyste, at politiet ville komme forbi for at tage billeder af hendes dankort og kontanter.
Senere meldte en falsk politibetjent sig på kvindens adresse i Hillerød, hvor hun udleverede sit dankort og 6000 kroner i kontanter.
En lignende svindel blev forsøgt mod en ældre kvinde fra Allerød, men hun kontaktede politiet, som vejledte hende i at spærre sit kort og undlade at udlevere oplysninger eller genstande.
Kilde: Nordsjællands Politi