Fire unge tændte bål under bro i Hillerød

dato

Torsdag eftermiddag omkring klokken 16.40 blev en patrulje tilkaldt til en hændelse i Hillerød, hvor fire 14-årige - to drenge og to piger - havde lavet et bål under en bro ved Jespervej/Skansevej. De unge kom fra Allerød, Hillerød og Fredensborg.

Bålet udviklede sig til meterhøje flammer, men patruljen ankom hurtigt til stedet og fik slukket bålet. Efterfølgende blev de unges forældre kontaktet, og de kom for at hente deres børn.

Kilde: Nordsjællands Politi