BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du rolig og tålmodig? Kan du skabe en tryg atmosfære, hvor en dreng med autisme kan føle sig godt tilpas, mens I sammen nørder Anime og hygger med familiens hund?
Om opgaven
Du tilbringer tid med en hundeglad og anime-interesseret 11-årig dreng hver fredag, mens forældrene henter hans søster fra efterskolen. Din opgave er at skabe en hyggelig og tryg atmosfære, hvor I kan dykke ned i de ting, han holder af. I starten kan han være tilbageholdende med at tage initiativ, men efterhånden som I opbygger en relation, kan du inspirere ham til nye aktiviteter. Når han føler sig tryg, kan I måske tage en tur til Sunset for is og burger.
Han har autisme, hvilket betyder, at skift kan være udfordrende, og han sætter stor pris på, at tidsfrister og aftaler overholdes.
Om dig
Det er vigtigt, at du skaber en tryg og rolig atmosfære, hvor han kan føle sig godt tilpas. Han trives bedst i kendte omgivelser som hjemmet og elsker at bruge tid med familiens Dalmatiner-hund. Erfaring med autisme er en fordel, men det vigtigste er, at du er tålmodig og respekterer hans tempo og grænser. Det kan tage tid at opbygge en relation, men med en rolig tilgang og interesse for Anime og tegnefilm kan I finde fælles fodslag.
Arbejdstid
Fredag fra kl. 13.00-17.00.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6121763