Grib chancen! Bliv en del af vores helt unikke fællesskab på Billeddiagnostisk Afdeling, Nordsjællands Hospital (NOH).

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en afdelingslæge med innovationsfunktion pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter med hovedfunktion i radiologisk afsnit.

Vi søger:

Drømmer du om at blande dit arbejde som radiolog med innovation og udvikling, så er muligheden her nu. Vi søger en kollega, som har lyst til at bruge gennemsnitligt en dag om ugen på at hjælpe os med at undersøge og facilitere testning af forskellige AI-løsninger i et agilt set-up på tværs af vores 2 specialer: radiologi og klinisk fysiologi & nuklearmedicin. Den øvrige tid vil du tage del i det radiologiske arbejde, herunder i vagtfunktionen. Du vil komme til at arbejde i en afdeling som er kendetegnet ved høj faglighed, nysgerrighed, fleksibilitet og samarbejdsvilje, rummelige kolleger, humor, højt til loftet og gode muligheder for medindflydelse, kurser og personlig udvikling.

Vi har en stærk profil på det sociale område og arbejder med en høj grad af opgave-uddelegering og tilvalg af diversitet. Det er derfor meget vigtigt, at du identificerer dig selv med disse værdier og vil arbejde aktivt for at være med til at styrke denne profil. Vi har meget tydeligt fokus på det gode og respektfulde samarbejde og prioriterer det sociale fællesskab højt.

Nordsjællands Hospital er et visionært og udviklingsorienteret akuthospital med 70.000 indlæggelsesforløb og cirka 130.000 akutte forløb årligt. Vi betjener et optageområde på 320.000 borgere og har stærkt fokus på det gode patientforløb. Efter planen flytter vi til vores nye, flotte sygehus i 2026. Stort set alle specialer er repræsenteret på hospitalet.

Hvem er du og hvad kan vi tilbyde?

  • Du har stor lyst til at arbejde med afprøvning af innovative digitale løsninger, og har måske allerede nogen erfaring på området. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, innovativ, og kreativ.
  • Du har en ph.d. grad i radiologi og har derigennem fået erfaring med videnskabelige metoder. Du skal have en skarp pen, da der vil blive behov for hjælp til at udarbejde direktionsindstillinger til længerevarende afprøvninger eller eventuelt køb af en algoritme.
  • Du vil blive ”go-to” for de yngre læger, der skal udarbejde kasuistikker eller har forsknings-/innovationsrelaterede spørgsmål.
  • Du er en super god kollega - fleksibel, flittig og samvittighedsfuld – og er kendt for dette i det radiologiske miljø. Du holder af at supervisere yngre læger og trives med tværfaglighed.
  • Fagligt indplaceres du i vores torso-team (primært i CT af thorax og abdomen).
  • Vi tilstræber en ugentlig hjemmearbejdsdag for alle speciallæger i det omfang, det kan gå op i arbejdsplanen.
  • Afdelingen har vagtfunktion til klokken 22.30, og vagtdækningen overgår til TMC klokken 22.00 indtil 07.30. Du forventes at deltage i vagten samt i den udvidede arbejdstid til klokken 17.00 (sidstnævnte cirka 2 gange om måneden).
  • Stillingen er på fuld tid
Hvis det lyder som noget for dig… så send din ansøgning (udformet i forhold til de 7 lægeroller) senest d. 4. januar. Vi afholder samtaler i uge 2.

Ansøgningen skal ledsages af CV, dokumentation for selvstændigt virke og bevis for speciallægeanerkendelse.

Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Hvis du vil vide mere… så tag endelig fat i en af os:

Uddannelsesansvarlig overlæge Mette Lund på telefon 48 29 75 10 mette.lund.03@regionh.dk

Cheflæge Mette Marklund på telefon 61 71 15 22 mette-charlotte.marklund@regionh.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Skanselyet, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959858

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet