BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en pædagog i barselsvikariat på 34 timer pr. uge fra 1. oktober - 30. april 2024, med mulighed for forlængelse.
Vi søger en barselsvikar, som brænder for vuggestueliv og for at være med til at gøre en forskel. Nyuddannede pædagoger er også meget velkomne til at søge.
Du er nysgerrig, nærværende og engageret. Du brænder for at skabe det gode børneliv for de 0-3 årige, har lyst til og mod på sammen med dygtige kollegaer fortsat at udvikle vuggestuepædagogikken. Vi spiller hinanden gode, og bruger tid på at reflektere over hverdagspraksis. Vi sætter det gode arbejdsmiljø højt på dagsordenen og er gode til at hjælpe hinanden, når der er travlt.
Vi forventer, at du i ord og handling tager ansvar, og er:
- Faglig stærk og ser positivt på udvikling og forandring af praksis
- Ambitiøs og gør en forskel
- Nysgerrig på, hvad børnene viser og er optagede af
- Anerkendende
- Fleksibel
- Reflekterende over egen og andres praksis
- Positiv i samarbejde med kollegaer og forældre
Hvem er vi?
Georgs vugge er en selvejende vuggestue, som er tilknyttet paraplyorganisationen Børneringen. Vi har et ambitiøst vuggestuemiljø, hvor vi har specialiseret os i vuggestuepædagogik og prioriterer 2 uddannede pædagoger på alle stuer. Vi arbejder ud fra en narrativ tilgang og arbejder kontinuerligt med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi prioriterer mange aktiviteter i mindre grupper, udvikler den pædagogiske praksis i fællesskab, og investerer i hinanden som kollegaer.
Vi har en ressourcestærk og engageret forældregruppe, som forventer, at vi leverer en nærværende og anerkendende pædagogik, samt tilbyder børnene en dagligdag fyldt med omsorg, tryghed, humor og leg, både inde og ude.
Vores åbningstid er mandag – torsdag 6:30 -16:45 og fredag til 16. Vi har personalemøder eller pædagogmøder månedligt i tidsrummet fra 16:45 – 19:45. Du skal kunne arbejde inden for den fulde åbningstid.
Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du har brug for at vide mere om os og stillingen
Er du velkommen til at kontakte leder Kirsten Christensen på telefon 72 32 46 80
Læs mere på Georgs Vugges hjemmeside Georgs vugges hjemmeside
Send din ansøgning senest den 05. sepember 2023.
Vi forventer at holde samtaler løbende.
Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hillerød Kommune, Ålholmparken 2, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1468&ERId=82942
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858700