BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Områdeleder med sygeplejefaglig baggrund søges til Hjemmeplejen i Hillerød kommune, område Skov.
Stillingen omfatter ledelsen af ca. 50 medarbejdere, dag/aften, der er delt i mindre teams. Du vil skulle stå i spidsen for en dynamisk personalegruppe af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
Du bliver en del af en ledergruppe med sektionsleder og 6 områdeledere. En ledergruppe der vægter det gode samarbejde og udlever det i praksis. Det er plejen og behandlingen af borgeren, som er omdrejningspunktet for vores virke. Hillerød Kommune arbejder med etablering af faste teams med kontinuitet, genkendelighed og høj kvalitet som pejlemærker.
Du får et bredt arbejdsområde med opgaver inden for personale-, driftsmæssig og administrativ ledelse. Vi vægter stærk faglig ledelse med henblik på kvaliteten i opgaveløsningen. Du vil have medansvar i relation til økonomi- og ressourcestyring.
Vores forventninger til dig er, at du
- er sygeplejefagligt uddannet med både klinisk erfaring og ledererfaring
- kan se betydningen af drift som en forudsætning for udvikling
- er tydelig i din kommunikation
- er struktureret og vægter medarbejderinddragelse
- udfører tillidsbaseret og værdisættende ledelse
- varetager kompetenceudvikling og understøtter medarbejderne i relation til den daglige opgaveløsning
- har eller er indstillet på en diplomuddannelse i ledelse
- kan omsætte strategi fra ord til handling.
Vi tilbyder
- en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor du er med til at sætte mål og retning for Hillerød Kommunes Hjemmepleje i nutiden og i fremtiden
- en stilling med stort ansvar og mulighed for indflydelse på planlægning af eget arbejde.
- en ledergruppe med ledelsesmæssigt og fagligt højt engagement, der prioriterer dialog og samarbejde.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse, indhentes straffeattest.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2023 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
Mandag den 11. september 2023 kl. 12.00.
Samtaler afholdes tirsdag den 19. september 2023.
Er du nysgerrig og vil gerne vide mere
om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Allan Askjær på telefon 72 32 62 23 eller mail aaskj@hillerod.dk.
Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hillerød Kommune, Milnersvej 41C, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1468&ERId=84422
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894638