Søndag eftermiddag klokken 15.05 blev et indbrud i en lejlighed i Hillerød anmeldt af en 73-årig kvinde. Kvinden havde været væk fra sin lejlighed siden mandag den 21. september, og ved sin tilbagekomst opdagede hun, at en tyv havde været rundt i hele huset.
Indholdet fra skabe var blevet gennemrodet og tømt ud på gulvet, og der blev stjålet mønter fra en bøtte i køkkenet. Tyven havde skaffet sig adgang til lejligheden gennem en havedør, som nu ikke kunne lukkes ordentligt.
Kilde: Nordsjællands Politi