BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du øje for organisation og forvaltning? Har du holdninger til, hvordan de to skal tænkes sammen? Har du samtidig lyst til at bruge dine juristkompetencer til rådgivning af koncerndirektionen i Region Hovedstaden og understøtte organisationens politiske ledelse? Så har vi en stilling, hvor du hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for vores patienter, borgere og medarbejdere. Et arbejde hos os handler om liv.
I Center for Politik og Kommunikation søger vi en ny kollega, der kan:
- indgå i den juridiske specialfunktion og samarbejde tæt med funktionens tre jurister om de mange komplekse sager, der skal løses omkring koncerndirektionen og regionens øvrige ledelse, herunder også den politiske ledelse.
- gribe opgaver med en høj grad af variation. Opgaverne kan være fx aktuelle sager om eksterne samarbejder, data, byggerier, snitflader til andre myndigheder og hjemmelsspørgsmål i forhold til hele regionens virksomhed. Du vil blive inddraget i principielle sager, hvor der skal lægges en linje i organisationen.
- håndtere aktindsigter og samarbejde med presseenheden.
- forholde sig til styrelsesretlige spørgsmål og vederlagsområdet i forhold til at understøtte administrationen af regionsrådet.
- understøtte vores regionsdirektør i opfølgningen på vores DPO’s afrapportering til organisationen. Du skal i dialog med de hjørner af organisationen, hvor DPO’en rejser et GDPR-flag og sikre, at der sker handling og fremdrift.
Du vil få en central placering med mulighed for at arbejde tæt sammen med koncerndirektionen, fagfolk fra andre centre, hospitaler og virksomheder og tæt på regionens øverste politiske ledelse. Du vil blive en del af en afdeling, hvor vi har et højt arbejdstempo, et godt miljø og højt humør.
Om dig
Du er uddannet cand.jur. og har styr på offentlig ret og særligt den centrale forvaltningsret. Du skal hurtigt kunne sætte dig tilstrækkeligt ind i andre retsområder til at kunne samarbejde med de jurister, der har det som specialområde. Vi leder derudover efter en person, der er:
- Diplomatisk, åben og god til at skabe relationer. Det er vigtigt, fordi du skal samarbejde bredt i en stor organisation, hvor mange interesser er i spil.
- Erfaren i at arbejde i en forvaltning og/eller politisk organisation.
- Selvstændig og handlekraftig samt i besiddelse af god dømmekraft i en hverdag med mange opgaver og prioriteringer.
- Løsningsorienteret og en god oversætter og formidler af den juridiske rådgivning i organisationen.
Arbejdspladsen er vores storrumskontor i Hillerød. Vi kører et miks af fremmødedage og mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen.
Du bliver en del af klyngen: Politik, Presse og Jura. Vi er i alt 20 personer, der arbejder med politikerbetjening, presse, kommunikation og jura. Vi er fagligt ambitiøse, arbejdsomme, service-mindede, og vi har det sjovt og godt med hinanden.
Klyngen er en af tre i Center for Politik og Kommunikation, hvor vi er 72 dygtige kolleger, der i øvrigt arbejder med ledelsesbetjening, patientkommunikation, intern kommunikation, projektledelse, web, design og betjening af koncerndirektionen.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt enhedschef Karen Lisbeth Trabolt på 29997939 eller chefjurist Anders Hess Ahrensbach på 29660387 eller juridisk chefkonsulent Marie Rose-Maron 24971915. Send gerne en sms og aftal tidspunkt.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Stillingen er til besættelse fra 1. oktober 2024
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem. Ansøgningsfristen er 11. august 2024.
Vi forventer at indkalde til første samtale 19. august 2024 og eventuelt anden samtale 21. august 2024.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075818