Jurist til Miljøenheden i Center for Regional Udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med Miljøret og bruge dine kompetencer i en offentlig forvaltning præget af stor naturvidenskabelig faglighed? Vil du arbejde ud fra en vision om at skabe bæredygtig livskvalitet for borgerne i regionen?

Så har vi i Enheden for Miljø, Center for Regional Udvikling en fast stilling som offentligretlig jurist til dig.

Vi er kendt for at have engagerede, tekniske og fagligt dygtige medarbejdere, som sætter faglighed og myndighedsbehandling i højsædet. Vi er også kendt for at have et godt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden i det daglige arbejde og med respekt for at der også skal være tid til et familieliv. Vi arbejder ud fra værdierne åbenhed, tillid, helhedssyn og professionalisme.

Om stillingen
Du vil blive den ene af to jurister, som understøtter enheden i forhold til myndighedsbehandling af komplicerede sager inden for jordforurenings- og råstofområdet. Du skal sparre med og give sidemandsoplæring til enhedens mange fagligt dygtige og dedikerede medarbejdere i forhold til afgørelser og generel sagsbehandling.

Dine opgaver vil primært blive inden for råstofområdet og miljøvurderingsloven. Men i en travl hverdag kan dine øvrige opgaver blive mangeartede inden for det juridiske spændfelt.

Du er den rette kandidat, hvis du:

  • har erfaring med offentligret
  • har erfaring som miljøjurist og gerne erfaring med konkret sagsbehandling på miljøvurderings- og råstofområdet
  • er en god skriftlig og mundtlig formidler, med teknisk nysgerrighed og med erfaring og lyst til at formidle juraen til ikke-jurister – og ikke mindst til borgere
  • brænder for at sparre med kollegaer og ledelse i en travl hverdag
  • har evnen og lysten til at kommunikere målrettet om juraens kringelkroge
  • arbejder selvstændigt, struktureret og er vedholdende
  • kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab.
Om Center for Regional Udvikling
Vi er en del af Center for Regional Udvikling. I centret er vi ca. 220 personer fordelt på et Sekretariat og to faglige enheder (Miljø samt Mobilitet, Klima og Uddannelse). I Miljøenheden er vi 102 personer.

Vi har et stærkt fokus på borgerservice. Vi har også fokus på at udvikle sagsbehandlingen – til fordel for os og omverdenen.

Vi bruger IT-systemer til håndtering og analyse af miljødata. Vi fokuserer på udvikling af nye og bedre digitale løsninger, der modsvarer behov fra borgere, kommuner, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere.

Læs mere om enheden her.

Læs mere om Center for Regional Udvikling her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 t/u med fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen.

Arbejdssted er Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Gitte Ellehave Schultz på telefon 2999 7909 eller enhedschef Charlotte Schleiter på telefon 3050 8806. Du er også velkommen til at kontakte enhedens jurist Maddalena Voss på telefon 2053 0317.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag den 3. marts 2024. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 11. marts og/eller tirsdag den 12. marts.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via vores online ansøgningsfunktion.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988068

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet