BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der vil gå forrest i udviklingen af sygeplejen til den Infektionsmedicinske patient, herunder kompentenceudvikling af vores dygtige personale.
Vores kliniske sygeplejespecialist vil i et tæt samarbejde med oversygeplejerskerne, kvalitetssygeplejersker, introduktionssygeplejersker, cehfsygeplejersker samt og ledende overlæger arbejde målrettet på at optimere vores kliniske arbejde gennem høj kvalitet, faglighed og nyeste evidens. Vil ligeledes indgå i et samarbejde med andre kliniske tværgående afdelinger i forhold til at sikre kvalitet af de infektionsmedicinske forløb.
Vi tilbyder dig
- 37 timer om ugen fordelt 50/50 mellem klinik/adm. Weekendvagt hver 4 weekend.
- Et introduktionsprogram med vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som bliver tilpasset dine kvalitikationer.
- Stor medindflydelse på den faglige ledelse i afdelingen.
- Et afsnit med høj faglighed, engagement og faglige ambitioner.
- Et personale, der er fagligt stolte og engagerede i både faget og hinanden.
- En arbejdsplads der er aktiv i forskning og faglig udvikling – og arbejder praksisnært med det.
Vores forventninger til dig
- Du har en Master eller Kandidat uddannelse.
- Min. 2 års klinisk erfaring indenfor det infektionsmedicinske speciale.
- Lægger vægt på faciliteringen af gode læringsprocesser. Vi ser gerne at du har erfaring med undervisning og er en stærk formidler.
- Har erfaring og lyst til selvstændigt at udvikle og afvikle undervisning også bedside.
- Er åben og positiv indstillet overfor vekslende faglige udfordringer.
- Du vil bidrage aktivt til vores gode arbejdsmiljø. Være faglig værdiskaber og værdisætter.
Hvem er vi Du vil være tilknyttet vores infektionsmedicinske afsnit 0651 på Hillerød matriklen og vil deruover have ansvaret for udvikling af den infektionsmedicinske sygepleje på vores lunge og infektionsmedicnske sengeafsnit på Frederikssund og vores infektionsmedicinske ambulatorium. Dette vil selvfølgelig foregå i et tæt samarbejde med vores meget dedikerede infektionsmedicinske sygeplejersker og assistenter.
0651 er et afsnit med stor arbejdsglæde, et individuelt introduktionsforløb og et solidt fagligt fællesskab. Her behandler vi 21 patienter med akutte og kroniske infektioner, bl.a. sepsis, pneumoni, tuberkulose, erysipelas, malaria og andre atypiske infektioner, forårsaget af både bakterier, vira eller måske en helt tredje årsag.
Vi har som det eneste afsnit i Nordsjælland den akutte modtagefunktion, for patienter som mistænkes for meningitis eller er under mistanke for tropesygdomme. Disse patienter modtages på en af vores akutstuer.
Vi har vores specialesenge i en del af den fælles akutmodtagelse, hvor vi møder vores patienter med specialeviden i front. Som sygeplejerske i infektionsmedicinsk afdeling roterer vi og har også vagter i vores specialesenge i den fælles akutmodtagelse. De akutte forløb i sengeafsnittet, og specialesengene i front, stiller store krav til vores akutte sygepleje, hvorfor dette er et vigtigt område hele tiden at være opdateret på og den klinsiske sygeplejespecialist har et vigtigt ansvar for at sikre dette.
Vi finder vores arbejdsglæde i specialet, dels fordi vi sætter den faglige stolthed højt og dels arbejder vi sammen for at skabe de gode patientforløb. Vi har en anerkendende tilgang til hinanden.
Læs mere om vores afsnit her Du kan læse mere om afdelingen som arbejdsplads her
Se mere om afsnittet og vores dagligdag og følg os på Instagram
Er du blevet nysgerrig - og eller vil du gerne vide mere om jobbet - så kontakt oversygeplejerske Betina Lindgaard-Jensen på telefon 48 29 59 46 eller Chefsygeplejerske Merethe Ørtoft telefon: 48 29 30 70
Ansøgningsfrist 27 November 2023. ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Send din ansøgning, CV mv. via Annoncelink.
Ansættelse er efter gældende overenskomst.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941773