Konsulent søges til afdeling for Digitalisering & Analyse på Nordsjællands Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Digitalisering og Analyse søger en konsulent til Team Sundheds- IT & Administration. Du vil indgå i et team på 7, inkl. din faglige teamleder, som arbejder med fokus på forbedringsindsatser og udvikling af hospitalet. Opgaveløsningen sker i tæt samarbejde med kollegaer i afdelingen (i alt ca. 18), og i tæt samarbejde med klinikken, kliniske IT-konsulenter (CIMT), direktionen og den øvrige administration.

Teamet har stort fokus på fremme af gode patientforløb og god ressourceudnyttelse ved bedst mulig anvendelse af Sundhedsplatformen og andre digitale løsninger. Det handler både om optimering af arbejdsgange, men også om større klinisk-organisatorisk omstilling af hospitalet, herunder mere behovsbestemt klinik, øget hospitalsbehandling i hjemmet samt organisatorisk forberedelse til det helt nybyggede hospital, Nyt Nordsjællands Hospital, som vi flytter til ultimo 2026.

Din profil og opgaver

  • Du har erfaring eller uddannelsesmæssig baggrund indenfor projektledelse, forbedringsarbejde (forbedringsmodel, lean eller lignende), implementering eller organisatorisk udvikling. Gerne inden for sygehusvæsenet, men det er ikke et krav. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Sundhedsplatformen, men det er ikke et krav.
  • Du har stærk analytisk sans og arbejder struktureret og resultatorienteret, og databaseret, når det giver mening.
  • Du har gå-på mod, har en positiv grundindstilling og du har lyst til at lære nyt.
  • Du er en teamplayer og interesseret i at opbygge gode professionelle relationer. Du er interesseret i at kommunikere med og formidle til forskelligartede målgrupper.
Dine kerneopgaver består i at gennemføre analyse-, implementerings- og forbedringsindsatser, så brugen af Sundhedsplatformen og andre digitale løsninger bedst muligt servicerer klinik og patienter, samt udvikler hospitalet.

Vi investerer i dig

Du får muligheder for at udfolde stor selvstændighed i opgaveløsningen samt mulighed for at udvikle dig og lære nyt. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø og en humoristisk omgangstone i hverdagen. Vi arbejder fleksibelt (også hjemmearbejde), både selvstændigt og i team og på tværs. Du vil indgå i erfarne og stærke faglige miljøer.

Løn og ansættelsesforhold

Du ansættes med løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst i regionen. Vi har til huse på hospitalsmatriklen i Hillerød og betjener desuden matriklen i Frederikssund og Sundhedshuset i Helsingør. Din arbejdstid er 37 timer om ugen.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte faglig teamleder Morten Brandrup (mobil 2965 9368) eller afdelingschef Tobias Neergaard (2960 4109)



Ansøgningsfrist

Upload din ansøgning med CV senest søndag den 7. januar 2024. Samtaler planlægges afholdt mandag den 15. januar 2024. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955713

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet