BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at løfte kvaliteten i almen praksis til gavn for patienterne? Har du interesse for kvalitetsarbejde, almen praksis og tværsektorielt samarbejde?
Så er du måske vores nye kollega i KAP-H sekretariatet (Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden).
KAP-H er et samarbejde mellem PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden. KAP-H’s kerneopgave er at fremme den regionale kvalitetsudvikling og efteruddannelse i almen praksis. Vi er et uhøjtideligt og humoristisk sekretariat, som driver en lægekonsulentordning bestående af 70 praktiserende læger, som faciliterer kvalitetsudvikling, efteruddannelse, samarbejde på tværs af sektorgrænser samt kompetenceløft hos praktiserende læger og klinikpersonale.
Vi er placeret i Enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed, Center for Sundhed, hvor vi hjælper hinanden på tværs, og hvor alle er en del af det stærke faglige miljø med fokus på at sikre patienterne høj kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet.
Om stillingen
Som sekretariatskonsulent i KAP-H vil du sammen med dine kollegaer bl.a. komme til at arbejde med:
Udvikling af det tværsektorielle samarbejde mellem regionens praktiserende læger og resten af sundhedsvæsenet, herunder særligt hospitalerne.
Understøttelse af udfærdigelsen af KAP-H’s forløbsbeskrivelser, som bl.a. har til formål at støtte praktiserende læger ift. henvisninger og sikre bedre patientforløb
Udgivelsen af Region Hovedstadens nyhedsbrev til de praktiserende læger ’PraksisNyt’ i samarbejde med KAP-H’s faglige redaktør
Kommunikation om KAP-H, herunder synliggørelse af KAP-H’s tilbud, virke og succeser
Betjening af styregruppe – herunder udarbejdelse af sagsfremstillinger og baggrundsmateriale
Tilrettelæggelse af fx netværksmøder, temamøder, workshops og kompetenceudvikling for lægekonsulenter
Understøttelse af arbejdet med datadrevet kvalitetsudvikling i kvalitetsklyngerne
Daglige sekretariatsopgaver, herunder at besvare henvendelser fra lægekonsulenter, brugere og samarbejdspartnere.
Vi tilbyder
- Spændende opgaver og godt samarbejde i et ambitiøst team med højt til loftet
- Daglig kontakt til almen praksis og eksterne samarbejdspartnere
- Dygtige, engagerede kolleger i en dagligdag med smil og humor
- Gode og fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde
- Gode muligheder for udvikling.
Du har fx:
- En relevant akademisk kandidatuddannelse – fx sundhed og informatik, folkesundhedsvidenskab eller lign.
- Interesse for samarbejdet på tværs af sektorgrænser i sundhedsvæsenet
- Indsigt i sundhedsområdet og kendskab til sundhedsvæsenets organisering og aktører
- Interesse for sekretariatsbetjening og understøttelse af politiske agendaer
- Interesse for kommunikation og formidling
- Kendskab til kvalitetsudvikling
- Gode evner til at formulere dig på skrift
- Ansvarsfølelse og gennemslagskraft
- Lyst til at udvikle dig inden for kvalitetsudvikling i almen praksis i en politisk organisation.
Derudover er du god til at samarbejde, har overblik, en analytisk tilgang samt lyst til at arbejde med datadrevet kvalitetsudvikling i almen praksis og til at styrke sammenhængskraften med det øvrige sundhedsvæsen. De sager og processer, der lander på dit bord, tilfører du merværdi, og du er velfungerende i et tværfagligt arbejdsmiljø. Du har god energi og besidder evnen til at tale engagement ind i dine projekter.
Ansøgningsfrist og kontaktinformation
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller d. 1. juni 2024.
Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst med Region Hovedstaden.
Ansættelses- og arbejdsstedet er Region Hovedstaden, Regionsgården i Hillerød, Center for Sundhed, Enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed.
Send ansøgningen online.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 21. marts 2024. Ansættelsessamtaler afholdes den 4. april 2024. Eventuel 2. samtale d. 9. april 2024.
Har du spørgsmål til stillingerne er du meget velkommen til at kontakte specialkonsulent i KAP-H sekretariatet Nina Kagenow-Andersen på tlf. 24 76 11 62.
Om KAP-H
KAP-H er et samarbejde mellem PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden. Formålet med KAP-H er at fremme kvalitetsudvikling i almen praksis og i det tværsektorielle samarbejde mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen til gavn for regionens borgere og patienter. KAP-H’s sekretariat varetager den daglige drift og udvikling af konsulentordningen. Du kan læse mere om KAP-H’s organisering på: www.kap-h.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005999