Konsulent til planlægning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle det nære sundhedsvæsen i Region Hovedstaden med fokus på praksissektorens rolle? Har du næse for politik og forvaltning, er du analytisk stærk og kan arbejde strategisk med data og samtidig kommunikere skarpt? Og motiveres du af at udvikle konkrete løsninger, der styrker sammenhængen i det nære sundhedsvæsen? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Bliv en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder for at gøre en forskel

Du vil blive ansat i Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, som arbejder med at binde sundhedsvæsenet sammen på tværs af hospitaler, kommuner og praksissektor. Vi arbejder udviklingsorienteret og med kontakter til mange af sundhedsvæsenets aktører. I enheden er vi ca. 40 medarbejdere med forskellig uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund. Der er et stort fagligt engagement, hjælpsomhed og prioritering af fællesskab i enheden – vi har det godt sammen.

Vi går ind for fleksibilitet. Derfor arbejder vi både fra kontoret på Regionsgården i Hillerød og hjemmefra – og har respekt for, at hverdagen også skal hænge sammen derhjemme.

Om opgaverne
Som konsulent i vores sektion for praksisplanlægning og -udvikling kommer du til at arbejde i det politiske maskinrum, hvor vi driver og udvikler nye løsninger for kapacitetsplanlægning, tværsektoriel kommunikation og integration af praksissektoren i det nære sundhedsvæsen - i et samarbejde med mange forskellige aktører og organisationer.

Du vil blandt andet skulle:

  • være med til at udarbejde strategi- og policyoplæg samt sager til politiske og administrative fora/udvalg
  • projektlede udviklings- og implementeringsindsatser i praksissektoren, der udvikler tværsektoriel kommunikation og samarbejde, så vi understøtter et nært og sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov
  • arbejde analytisk og datadrevet, så vores kapacitetsplanlægning og -styring giver regionens borgere lige adgang til behandling i praksissektoren
  • sekretariatsbetjene faglige/politiske udvalg og arbejdsgrupper
  • varetage diverse høringer, politikerspørgsmål, presse- og borgerhenvendelser m.m.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, men kommer til at indgå i et team, der har fokus på faglig og kollegial sparring. Vi tilrettelægger derfor opgaverne konkret, når vi ved, hvem du er og hvilke erfaringer, kompetencer og ønsker, du har.

Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse (fx cand. scient. adm., cand. scient. pol., cand. scient. san. publ. eller lign.), og vi lægger vægt på, at du har erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation, gerne inden for sundhedsområdet. Har du kendskab til praksissektoren, er det et plus.

Du vil lykkes godt med opgaverne hos os, hvis du:

  • har drive, engagement, nysgerrighed og godt humør
  • er fagligt og analytisk stærk samt god til processer
  • kan holde hovedet koldt og strukturere og bearbejde data til brug for strategisk planlægning og udvikling
  • har en skarp pen og kan formidle komplekse og gerne datatekniske problemstillinger i et klart sprog
  • har gode samarbejdsevner og kan anvende dem på tværs af faggrupper og sektorer
  • er en erfaren projektleder og vant til at arbejde med udviklingsprocesser
  • er en holdspiller, der både tager ansvar for egne opgaver og bidrager til, at kollegerne lykkes med deres.
Om ansættelsen
Du vil blive fastansat 37 timer om ugen. Der ønskes tiltrædelse den 1. marts 2024 eller snarest muligt.

Stillingen besættes på overenskomstvilkår og ud fra de aftaler, der er indgået mellem regionen og de relevante overenskomstmæssige parter.

Ansættelses- og arbejdsstedet er Region Hovedstaden, Regionsgården i Hillerød, Center for Sundhed, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen.

Vi håber på at høre fra dig
Få mere at vide ved at ringe til sektionschef Tine Eja Bonke på telefon 2478 6286.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 11. januar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 17. januar 2024 og evt. 2. samtalerunde d. 24. januar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963789

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet