BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om at arbejde på offentlige vilkår og samtidig have en fleksibel og varieret dagligdag? Og gør det dig ekstra motiveret, at dit arbejde gavner børn, unge og voksne i specialiserede tilbud?
Så bliv en del af et team, hvor du sammen med andre dygtige kolleger skal arbejde med vagtplanlægning.
” Vi glæder os til at bruge dine kompetencer i vagtplanlægning på vores botilbud. Du skal være med til at sikre høj faglighed og ikke mindst robusthed i måden, vi løser opgaven på,” siger Chefkonsulent Michael Stenkvist.
Du bliver en del af et dynamisk team
Du skal løse vagtplanlægningen for en gruppe af vores bo-, dag- og behandlingstilbud. Du bliver en del af en enhed, der har eksisteret siden januar 2023, hvor du skal arbejde tæt sammen med kolleger.
Der vil være dage, hvor du løser opgaven på tilbuddet og dage, hvor du sidder sammen med dit team. Du skal derfor have lyst til en afvekslende hverdag, som du selv er med til at planlægge, og hvor du arbejder på forskellige matrikler – også hjemmefra. Det er en forudsætning, at du har kørekort og egen bil.
Du har en stærk faglighed og lyst til udvikling
Vi har for nyligt implementeret et nyt vagtplanlægningssystemet, som hedder OPTIMA.
”Med det forholdsvise nye team løser vi opgaver på en ny måde i Den Sociale Virksomhed – det sker ved, at vi arbejder på tværs af tilbuddene. Du skal have lyst til at arbejde helt tæt på tilbuddene og deres hverdag, samtidig med at du er en del af et stærkt fagligt fællesskab,” fortsætter Michael Stenkvist.
Da det er et relativt nyt tiltag i Den Sociale Virksomhed at samle vagtplanlæggere, der dækker flere tilbud, vil du være med i et fortsat udviklingsforløb. I Region Hovedstaden er det besluttet, at der skal udarbejdes tydelige retningslinjer for vagtplanlægning, kaldet Sund Planlægning, som vil blive en del af udviklingsarbejdet.
Udover at vagtplanlægge vil du også skulle indgå i opgaver inden for rådgivning og formidling i arbejdstidsregler, ferieregler, barselsregler, brug af OPTIMA på medarbejderniveau mm. Dit team består af 8 vagtplanlæggere samt en koordinator. Faggrupperne, der skal vagtplanlægges for, vil hovedsageligt være socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere, men der kan også være andre mindre grupper.
Fagligt forestiller vi os, at du har kompetencer inden for:
- overenskomster, arbejdstidsregler, ferielov mm.
- vagtplansystemer, f.eks. som vagtplanlægger eller konsulent
- rekruttering/booking af vikarer
- formidling af lovstof og aftaler til tilbudsledere og medarbejdere.
Det er afgørende for os, at du har en positiv indstilling, er udadvendt, servicemindet og en god kollega.
Mere om os
Vagtplanlægningsteamet er en enhed under Den Sociale Virksomheds fællesadministration, som har til huse i Hillerød på Regionsgården. Udover direktionen arbejder her ca. 25 kolleger med forskellige faglige baggrunde. Vi arbejder tværfagligt for at sikre, at den service, vi yder over for vores 19 tilbud, i sidste ende kommer brugerne bedst muligt til gavn.
Vores vagtplanlægningsteam skal være kendetegnet ved godt kollegaskab, høj trivsel og stor fleksibilitet og en professionel tilgang til opgaveløsninger inden for vagtplanlægning. Der skal være plads til gode grin, hjælp fra kolleger, når noget driller, og hyggeligt samvær over frokosten.
Vil du med i teamet?
Så send os din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er tirsdag den 20. februar 2024. Der er ansættelsessamtaler mandag den 26. februar 2024.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte
- Chefkonsulent Michael Stenkvist på tlf. 21444980 eller mail: michael.stenkvist@regionh.dk
- Vagtplanlægningskoordinator Julie Wallin på tlf. Tlf. 23 48 34 64 eller mail: julie.wallin@regionh.dk
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 1. april 2024.
Løn og vilkår er efter gældende overenskomst med HK.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fællesadministrationen, Kongens Vænge, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975570