BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at skabe kvalitetsforbedringer på sundhedsområdet og være med til at sikre en fortsat høj patientsikkerhed? Kan du se dig selv samarbejde med dygtige, dedikerede kolleger om at understøtte det klinik- og praksisnære niveau i sundhedsvæsenet? Så er en stilling i Enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed (KFP) i Region Hovedstaden noget for dig.
Om os
Som konsulent i KFP vil du blive en del af en enhed med ca. 55 engagerede kolleger med forskellige kompetencer og uddannelsesbaggrunde. Enheden er en del af Center for Sundhed (CSU), der varetager den overordnede sundhedsfaglige og strategiske planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet for knap 2 mio. borgere i Region Hovedstaden.
I KFP har vi en bred opgaveportefølje inden for praksisområdet, patientsikkerhed, kliniske vejledninger, kvalitetsprogrammer, forskning, medicinområdet, hygiejneområdet, kliniske kvalitetsdatabaser, mv. Vi arbejder tæt sammen med regionens kliniske afdelinger, IT-organisation, de sundhedsfaglige råd, administrative enheder, koncerndirektionen og politiske udvalg for at understøtte regionens hospitaler og praksissektoren. Vi deltager også i nationale grupper.
Om stillingerne
Vi søger 2-3 nye kollegaer til Team Praksis og Team Patientsikkerhed, der skal bidrage til hhv. kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i praksissektoren samt patientsikkerhedsarbejdet på hospitalerne. Eksempler på opgaver, du konkret skal hjælpe med, er:
- indgå i og igangsætte konkrete kvalitetsudviklingsprojekter i praksis- og hospitalssektoren,
- arbejde med kræftområdet i praksissektoren,
- sagsbehandling af utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase og
- bidrage til behandling af diverse sager ved at udarbejde notater, høringssvar, beslutningsoplæg, kommenteringer og sagsfremstillinger til relevante fora.
Du vil blive en del af en ambitiøs, rummelig og social enhed. Vi har et godt arbejdsmiljø og er gode til at støtte og sparre med hinanden. Der er masser at lære hos os, og der er gode udviklingsmuligheder samt mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder mulighed for at arbejde hjemmefra.
Vi søger en kollega, der:
- har en relevant akademisk kandidatgrad, fx cand.scient.san.publ., cand.san., cand.cur. eller lignende, eller en sundhedsfaglig baggrund med relevant akademisk overbygning.
- har gode kommunikationsevner, herunder evne til skriftlig formidling og evne til at overskue, strukturere og formidle tekster samt evt. erfaring med at udfærdige vejledninger til forskellige målgrupper.
- har erfaring med sundhedsområdet og kendskab til sundhedsvæsenets organisering og aktører.
- har erfaring med eller mod på projektledelse, udviklingsopgaver, sekretariatsbetjening og forvaltningsarbejde.
- brænder for at skabe resultater gennem samarbejde og bidrager naturligt til et godt kollegaskab samt den løbende udvikling af et godt arbejdsmiljø.
- er engageret, ansvarsfuld og initiativrig.
Hvis du kommer fra Københavnsområdet, har vi lånecykler, som du kan benytte til at komme til og fra Regionsgården fra Hillerød Station. Derudover har vi samkørselsgrupper (via nabogo-appen).
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt tidsbegrænsede til 1 år.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, og arbejdstiden er i udgangspunktet 37 timer om ugen. Vi sigter mod tiltrædelse den 1. april 2024 eller snarest muligt.
Ansættelsesproces
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem. Ansøgningsfristen er den 20. februar 2024, og vi planlægger at holde indledende ansættelsessamtaler den 23. februar 2024 med mulighed for anden samtale i uge 9.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til konsulent Laura Møller-Hansen på tlf. 2323 7618 eller sektionschef René Lynderup Frank tlf. 6130 2345.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Region Hovedstaden er en arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986188