BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores kollega gennem 12 år har valgt at gå på pension, søger vi endnu en kollega til Neurologisk Afdeling.
Brænder du for at blive en del af en spændende afdeling med en masse dygtige og søde kolleger, faglige udfordringer samt god udsigt og har du mod på en dag i fuld fart, så kig med her.
Vi søger en dygtig sekretær da vores kollega, gennem 12 år, har valgt at gå på pension og da vi samtidig udvider vores dygtige stab med yderligere en sekretær pga. stigende ambulant aktivitet, er vi på udkig efter dig med en spændende profil til enten sengeafsnit eller ambulatorie.
Neurologisk Afdeling består aktuelt af 34 senge fordelt på 2 sengeafsnit i tæt naboskab og et ambulatorieområde i direkte forlængelse heraf. De fysiske rammer bidrager således også til et velfungerende tværfagligt samarbejde. I Neurologisk Afdeling behandler vi patienter med epilepsi, multipel sklerose, hovedpine, hjernekræft, apopleksi, demens m.fl. Til de specialiserede sengeafsnit og ambulatorier er knyttet tværfaglige teams, hvor der i hvert team indgår 1-3 sekretærer sammen med læger, sygeplejepersonale samt fysio- og ergoterapeuter.
Du får som sekretær i Neurologisk Afdeling en bred klinisk sundhedsadministrativ opgaveportefølje, hvor du kan udvikle dine faglige kompetencer indenfor lægesekretærfaget og specialet neurologi. Størstedelen af det patientadministrative arbejde foregår i Sundhedsplatformen. Erfaring med SP på basalt niveau er således nødvendig, mens du naturligvis vil blive grundigt oplært i de mere specialespecifikke funktioner. Dertil kommer patientsikkerhedsarbejde og kvalitetssikring - herunder koordinering - af patientforløbene i samarbejde med de sundhedsfaglige kolleger. Vi korresponderer med eksterne partnere som f.eks. primærsektor, privathospitaler og offentlige myndigheder.
Sekretæren sikrer, at patienterne og deres pårørende modtages professionelt og venligt, således at der umiddelbart skabes den nødvendige tillid og tryghed for et vellykket patientforløb, hvad enten det er ved telefonisk henvendelse til callcenteret eller ved personlig henvendelse til en af vores receptioner.
En enkelt fælles reception er åben i weekender og helligdage. Denne bemandes primært af sekretærer tilknyttet sengeafsnittet i et fast rul. Dog kan enkelte weekend/helligdagsvagter om året forekomme f.eks. ved ferie.
I samarbejdsrelationer med kolleger og eksterne samarbejdspartnere fordres ligeledes professionalisme, venlig imødekommenhed og fleksibilitet.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Medansvarlig for et sengeafsnit eller et specialeambulatorium sammen med anden sekretær (Demens Ambulatoriet).
- Booking i SP.
- Indgå i callcenter funktion.
- Hjælpe med opgaver for sengeafsnit ved behov.
- Skrankefunktion i sengeafsnit ved sygdom og ferie.
- Backoffice som sengeafsnitssekretær.
- Er uddannet lægesekretær/SAK.
- Kender til SP
- Er fleksibel og kollegial
- Generelt er i godt humør og har ”ja hatten” på.
- Kan arbejde selvstændigt.
- Er lærenem.
Matcher du ovenstående profil så tilbyder Neurologisk Afdeling dig:
- Grundig introduktion og oplæring.
- Indflydelse på opgavesammensætning i forhold til dine interessepunkter.
- Mulighed for kompetenceudvikling / efteruddannelse / kurser.
- Fagligt ambitiøse og positive sekretærkolleger.
- Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen inkl. mulighed for hjemmearbejdsdage.
- Arbejdstid 28 – 34 timer per uge efter dit ønske.
- Løn i henhold til overenskomst.
Din nærmeste leder vil være den ledende lægesekretær.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende, dog senest i uge 15, så skynd dig at sende din ansøgning, fristen er mandag d. 2.4.2024 klokken 12:00.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden og stiles til ledende lægesekretær, Vibeke Grøddi Jensen
Yderligere oplysninger ved henvendelse til ledende lægesekretær Vibeke Grøddi Jensen tlf. 4829 7405.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010773